Lyt til artiklen:

Tidligere indsats mod fugleinfluenza via bolus i vommen

00:00
Hastighed: ???x
02:13

I Danmark er der endnu ingen registrerede tilfælde af fugleinfluenza hos køer, men i for eksempel USA er der registreret tilfælde i cirka 150 besætninger.

Situationen i USA er anledningen til, at bolusproducenten smaXtec foreslår deres produkt anvendt til overvågning af køer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Argumentet fra producenten er, at en bolus kan øge chancen for at komme på forkant med eventuelle problemer, fordi en bolus reagerer hurtigere end for eksempel halsbånd, ankelremme og øremærker.

Landmanden kan også spotte tidlige tegn på sygdom. Selv svage tegn kan opdages af en person, der kender sine dyr godt. I denne forbindelse påpeger smaXtec, at udviklingen går i retning af større besætninger, og dermed bliver det vanskeligere at holde lige så godt øje med hvert enkelt dyr.

Tidlig opdagelse

SmaXtec henviser i en pressemeddelelse til en undersøgelse foretaget af Michigagn State University, hvor forskere observerede 500 malkekøer med en bolus fra producenten.

Forskerne kunne konstatere, at bolus var i stand til at registrere en hurtig stigning i kropstemperaturen, hvilket kan være et tegn på fugleinfluenza.

En stigning i kropstemperaturen sker længe før andre symptomer såsom reduceret drøvtygning, mindre indtag vand og et fald i dyrets aktivitetsniveau, anfører smaXtec.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og netop denne mulighed for tidligt at kunne gribe ind med for eksempel en behandling, der kan sætte feberen ned, inden dyret viser kliniske tegn på sygdom, kan give landmanden et forspring.

Fugleinfluenza fra især H5N1-stammen kan give anledning til bekymring, fordi den muligvis kan kombinere sig med den sæsonbetonede influenza og dermed også kunne smitte mennesker.

Smitten med fugleinfluenza til kvæg- og fjerkræbesætninger i USA bliver ved med at stige. I Danmark følger veterinær- og sundhedsmyndighederne situationen nøje, men indtil videre er der i følge SSI og DK-Vet ingen grund til bekymring på de danske kvægbedrifter.