I dette nummer af Agro er der et mini-tema omkring jorden som dyrkningsmedie. Artiklerne til dette tema sætter blandt andet fokus på, hvordan vi påvirker jorden, når vi kører rundt med maskinerne.
Herunder berøres også emnet faste kørespor, som på ingen måde er en ny dille. Men det er et område, hvor der fortsat kommer spændende nye resultater frem, som belyser fordelene ved denne måde at gøre tingene på. Det kan være helt klare fordele i form af forhøjet udbytte og sparede omkostninger, som man som landmand bør skele til.
Jeg mener ikke, vi på nogen måde skal ud i højbede- eller køkkenhave-tendenser med vores dyrkning af marken. Vi bør blot være opmærksomme på, som en af artiklerne i bladet nævner, at påvirkningen af jorden ikke er blevet mindre gennem årene i kraft af større og større maskiner.
Derfor skal der være omtanke bag den kørsel, vi foretager os og ikke de skræmmebilleder, hvor afgrøderne bjærges under forhold, som ødelægger strukturen i jorden mange år ud i fremtiden.
Så er det jeg spørger, hvor langt vi skal gå for at sikre, at foder eller salgsafgrøderne kommer i hus? Kan en tidlig sort være løsningen, eller hvilke andre alternativer skal vi tænke ind for at undgå denne problematik?
Alt i alt handler vores fag om det gode håndværk. Derfor er det også et emne som Agro kommer omkring denne gang.
Bruger vi det udstyr, vi har, på den rigtige måde, og får vi lavet de nødvendige justeringer, så vi ender med et perfekt udført stykke arbejde? I sidste ende er det os som landmænd, der selv kan flytte på resultaterne. Vi skal blot huske at gøre brug af vores evner. ?