Gylletankoverdækninger og opgraderinger af sprøjteteknologien er to af de ting, som man har kunnet søge tilskud til den senere tid. Er man blandt dem, der har fået tilsagn, men som af den ene eller anden årsag ikke vil bruge pengene alligevel, så bør man se på at få overdraget tilskuddet, det siger Flemming Hedegaard fra FH Agro.

- Tidligere har vi tænkt, at det nok gik, da pengene ville komme oveni til næste tilskudsrunde. Men det er ikke tilfældet her. De penge, der ikke bliver brugt fra puljen, de ryger lige tilbage til EU, siger Flemming Hedegaard, som for tiden laver flere overdragelser af tilsagn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han peger på, at det er ved at haste med at overdrage sit tilskud, da alle ansøgninger fra 2022 udløber mellem 18/10 2024 og senest 10/1 2025.

Konsulent: Så er det altså med at komme ud af starthullerne
Se også:

Konsulent: Så er det altså med at komme ud af starthullerne

For ansøgninger fra 2023, så udløber alle andre ansøgninger end dem til tankoverdækninger mellem 16/11 2024 og senest 31/1 2025 afhængigt af hvad der står på tilsagnet, mens ansøgninger til tankoverdækninger udløber 30/6 2025 uanset hvad.

- Har du ikke en aftale med en leverandør er det desuden nok ved at være for sent på grund af lange leveringstider, peger Flemming Hedegaard på og tilføjer:

- Det er vigtigt, at man får flyttet og brugt pengene, for jeg synes det er helt håbløst at sende flere penge tilbage til EU.

Ifølge Flemming Hedegaard tager en overdragelse omkring fem dage via Landbrugsstyrelsens systemer, og prisen for tilsagnet aftalerne man parterne imellem.

Flemming fløj solo for første gang på Agritechnica
Se også:

Flemming fløj solo for første gang på Agritechnica