Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Agrinord: Der skal være klare rammer inden udtagning af lavbund
Med aftalen i Grøn Trepart afsættes der flere penge til udtagning af kulstofrige jorde, og indsatsen kan forsætte med udgangspunkt i de ordninger, der i dag er på området.
Aftalen indebærer, at der afsættes yderligere cirka 9,4 milliarder kroner til udtagning af i alt cirka 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder inklusiv randarealer frem mod 2030, det skriver Agrinord.
Landbrug & Fødevarer er som udgangspunkt imod, at der indføres en CO2-afgift på kulstofrige lavbundsjorder og er kritiske over for, at man har valgt en sats, der er markant højere end det, Svarer-udvalget har foreslået.
Afgiften på 40 kroner pr. ton CO2 er fire gange så høj som det, Svarer-udvalget havde med i alle tre modeller. Det er en høj afgift, som især vil få konsekvenser for de bedrifter, hvor de kulstofrige arealer er af afgørende betydning for virksomhedens drift, for eksempel i forbindelse med staldnær græsning.
En af dem, som aftalen vil få stor betydning for, er Rasmus Balser Christensen fra Tylstrup.
- Når 20-25 procent af min jord omkring bedriften er lavbund, så er det sandsynligt, at jeg på sigt skal ud at finde erstatningsjord længere væk. Det er positivt, at der bliver afsat flere penge til at udtage lavbundsjord, men jeg mangler at blive overbevist om, at en eventuel erstatning vil kunne kompensere det tab, jeg vil få for at kunne opretholde antallet af køer og mine muligheder for at udvide i fremtiden, fortæller mælkeproducent Rasmus Balser Christensen, Tylstrup.
Landbrug & Fødevarer fremhæver ifølge Agrinord, at det er positivt, at man fritages for afgift, indtil man afviser at deltage i et konkret projektforslag. Dermed sikres det, at lodsejer ikke pålægges en afgift, hvis et projekt må opgives.
Da udtagning af kulstofrige lavbundsjorde overordnet set er en myndighedsopgave, sikres det samtidig, at lodsejer ikke pålægges en afgift, hvis myndighederne ikke tager initiativ til et projekt.
Det er dog fortsat centralt, at rammerne omkring udtagning bliver klare, især for folk som Rasmus Balser Christensen, peger formand for det miljøpolitiske udvalg Agrinord/Landbonord, Henrik Dalgaard på.
- Det er uhyre vigtigt, at regeringen og aftaleparterne forholder sig til de bedrifter med animalsk produktion, som bliver hårdt ramt af udtagning, og uden mulighed for erstatningsjord i nærområdet. Det bør aftales allerede nu, hvornår vi snakker ekspropriation af staldanlæg inden man igangsætter forundersøgelser, siger Henrik Dalgaard.
