1.125 millimenter nedbør er der faldet fra juli 2023 til og med juni 2024, og det gør de 12 måneder til de vådeste 12 måneder siden DMI begyndte at registrere vejret i 1874, det meddeler instituttet
I perioden har man på marker, gader og stræder også haft den noget tvivlsomme glæde af den vådeste april måned siden 1874, da der i april 2024 faldt hele 104 millimeter nedbør.
Tager man den vådeste april, som var en del af et i forvejen meget vådt forår, og tilføjer til ligningen at 2023 var det vådeste kalenderår med 977 millimeter regn, er det måske knapt så overraskende at de seneste 12 måneder tager dén titel.
Begge 12-måneders perioder, om det er et kalenderår eller ej, ligger dog pænt over den gældende klimanormal fra 1991 til 2020, som giver en årsnedbør på 759 millimeter.

