Selvom vi i PowerFocus normalt ser på maskiner, der har kørt et par sæsoner eller mindst fem, kunne vi ikke lade være med at tage denne mejetærsker med. Den ankom nemlig samme dag, som vi skulle lave denne PowerFocus.
For det er en rigtig gårdmaskine, vi har med at gøre, med det rette udstyr til dem, der ikke er kræsne lyder det hvert fald fra sælger og montør.
Det er en rystermaskine af en Claas Lexion 6600 årgang 2022 med et 26 fod Claas Vario 770 skærebord, der kun har gået sølle 174 motortimer og derfor er næsten som ny. Prisen er også kun 2.395.000 kroner for en stort set ikke brugt Claas mejetærsker. Den står hos Danish Agro Machinery afdelingen i Hvam.
Kort om denne maskine: - Kunden byttede denne ud for præcis den samme Lexion 6600 model med samme udstyr igen. Den eneste forskel, og grunden til at kunden byttede den, var for at få den nye Claas-kabine, som blev vist frem i efteråret 2023. Kunden havde forelsket sig i den nye kabine og måtte have den, så nu er der mulighed for at få en yderst sjælden "ny" mejetærsker til gården med de 200-500 hektar, siger Jes Bay Pedersen der er sælger hos Danish Agro Machinery afdelingen i Hvam.

Kendt med opdateringer
En ting man kan sige om Lexion 6000-serien er, at det er god, gammel afprøvet rysterteknik, dog med opdateringer, der gør, at kapaciteten er øget betydeligt fra de gamle Lexion 600-serier.
Selvom Lexion 6600 er den mindste i 6000 serien skulle den have samme kapacitet som den gamle rystermaskine Lexion 670, og det skyldes nogle opdateringer, der er kommet på denne maskine, forklarer Jes Bay Pederesen.
Maskinen er udstyret med APS Synflow Walker-rystersystemet på 6000-serien, som er en del af det nye hvor øget flowmængde gør at kapaciteten øges.
Forskellen fra den gamle Lexion 600 til Lexion 6000 serien er en tærskecylinder, som er øget fra 600 til 775 millimeter i diameter, en ny kerneudskiller på 600 millimeter i diameter, og til sidst sidder halmvinden, der også er ændret fra tidligere for at få et større tærskeareal og bedre afgrødeflow.
Der er også kommet Jet-Stream-blæsersystemet og Dynamic Cooling, hvor kølervingen ligger vandret over motoren, som vi kender det fra de store modeller Hybrid-maskiner. Maskinerne låner også Dynamic Power-systemet fra Claas Jaguar-snitterne. Det betyder, at motorerne automatisk kan justere ydelsen i 10 trin afhængigt af, hvor meget effekt der er brug for. Ifølge Claas skærer den funktion 10 procent af brændstofforbruget.

Nemmere er det også blevet at skifte brosektioner og skifte mellem afgrøder, hvis man går fra eksempelvis korn til majs.
- Det er jo enkel teknik, som alle kan forholde sig til, med alt det som Claas kan tilbyde, hvis man vil have det bedste, siger Simon Nielsen der er montør hos Danish Agro Machinery afdelingen i Hvam.

Kig efter
Hvad skal man så være opmærksom på med sådan en ny maskine?
- Haha ja, der er jo ikke rigtig noget, når den næsten ikke har været brugt. Man kan se, at den er blevet høstklargjort hos os til denne sæson. Og især med denne, som kommer fra en kunde, hvor tingene altid står som en suttet bolsje og er passet godt på, er der ikke noget at komme efter, siger Simon Nielsen.

Men Simon Nielsen kommer dog med nogle råd om ting, man skal være opmærksom på, når man ser på mere brugte Claas mejetærskere til køb.
Selvom den er ny som denne, er det klart, at udseendet og smørepunkterne er vigtige at kigge efter. Det afslører meget på selv kort tid, og det er nok det, man kan se efter, hvis ikke det er servicehistorikken.
- For når det er en Claas, kan vi bare trække dataene ud, og her vil jeg sige, at det er vigtigt at bruge en autoriseret forhandler, når vi snakker software og opdateringer. Det bliver ikke mindre vigtigt i fremtiden og er afgørende for maskiner som denne, siger Simon Nielsen.
Remme skal kigges efter; er der brud, eller har de stået stille og brændt sig fast? Her skal der også ses på remskiverne, hvor malingen kan være slidt af, fordi remmene har stået stille. Især variatorskiven kan få kanter nede i kraven, hvor remmen kører.

Med snitter
Der er en snitter på maskinen, og den har ikke kørt meget, men på en mere brugt maskine vil Simon gerne inspicere snitteren grundigere. Hvis snitteren har kørt meget, har maskinen været udsat for mere belastning, samt hele gangen igennem snitteren får gerne nogle knubs med årene, så det er tydeligt at se hvis der er skader.
Slidte knive i snitteren tager også alt for meget effekt i snitteren ifølge Simon Nielsen.
- En detalje er, at den har brandslukningsudstyr, som mange får på nye maskiner, og det er en ekstra sikkerhed, der ikke bør undgås, siger Simon Nielsen.

Skærebordet er et helt standard Claas Vario 770 25-fods skærebord, der selvfølgelig kan byttes ud med et op til 35 fod, hvis man ønsker det. Dog vil størrelsen på 25-30 fod ifølge Simon Nielsen være passende til denne maskine.
- Skærebordet kan blive ødelagt på kort tid med en uerfaren eller uopmærksom chauffør, da det tager det første stød, hvis man kører ind i noget eller kommer i jorden med den, og det kan hurtig skabe skader som man skal se efter selv på sådan en nyere, siger Simon Nielsen.
Ifølge Simon Nielsen skal man kigge efter, om indføringen er revnet nogen steder. Start maskinen og se, om den kører lige, og det samme gælder vingen - om den kører lige. Det er nemmest at se, hvis man sætter den i gang og sænker den ned i skærebordet. Her kan man se afstanden fra fingrene på vingen til bunden af skærebordet.
- Et Vario-bord kræver ikke meget service og vedligehold, derfor bruger de stadig den samme teknik efter så mange år. Ellers er det knivsættet, man skal se køre lige uden blokeringer, men det giver næsten sig selv, siger Simon Nielsen.

Kun en ting mangler
Har den her maskine så bare alt på udstyrslisten?
- Ja, det har den. Men en ting, der mangler, er Cemos Automatic, som er et automatisk tærskesystem, hvor maskinen selv kan styre hele processen med indstillinger og regulering. Det er det, der gør denne maskine ekstra - jeg ved ikke om man kan sige det sådan men - "velegnet som rigtig gårdmaskine", da den er enkel at køre og bygget op i indmaden som alle kender Claas fra, hvis man før har kørt Claas, siger Simon Nielsen.







