Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Pöttinger opgraderer Novacat med større arbejdsbredde og snegl
Græssæsonen er i fuld gang, og i det Østrigske har Pöttinger lanceret opgraderinger på Novacat-skårlæggeren.
Overordnet er der tale om to nye modeller, hvor Novacat V 9200 CF er den ene.
V 9200 CF bliver opdateret med Pöttingers Cross Flow sneglesystem, så skårlæggersættet nu kan samle skårene uden brug af river. Det gør ifølge producenten også, at sættet kommer længere ned i vægt, samtidig med at energiforbruget falder.
Den anden nyhed fra østrigerne er Novacat H, som bliver to nye sæt med en arbejdsbredde på 9,46 meter for H 9500 og 11,14 meter for H 11200.
Den store H 11200 vil med en vægt på lige over to tons kunne drives af en traktor med 160 hestekræfter mens den mindre H 9500 kan trækkes med kun 130 heste.

Novacat H-serien har desuden en transportbredde på kun 2,2 meter, idet den folder baglæns og ender med en længde, der er sammenlignelig med en fem-furet plov.