Rundt om i det danske landbrugsland er der mange, der fortsat kører rundt med en-leder hydrauliske bremser. Det må man også gerne, men jungletrommerne peger tiltagende på, at det snart ikke er en mulighed for nye vogne og maskiner mere, fortæller Per Hedetoft, der er konsulent ved Dansk Maskinhandlerforening.
For 1. juli 2024 trådte en ny udgave af Færdselsstyrelsens Detailforskrifter for Køretøjer, DfK, i kraft. De nye regler er en sammenskrivning og opdatering af Detailforskrifter for Køretøjer med 42 ældre dokumenter, og samtidig er de et forsøg på at få en større harmonisering med EU-reglerne, så der er samme krav til danske køretøjer, som til EU-typegodkendte køretøjer.





