Lyt til artiklen:

Dansker genvalgt til europæisk landbrugsudvalg

00:00
Hastighed: ???x
01:46

Der er genvalg til Venstres Asger Christensen, som i endnu en valgperiode får et sæde i EU´s landbrugsudvalg, AGRI, samt fiskeriudvalget, PECH, det meddeler politikeren selv på sine sociale medier.

- Jeg er enormt glad for og stolt over, at jeg allerede nu kan indfri mine to første valgløfter: Jeg gik til valg på at sidde i Landbrugs- og Fiskeriudvalgene. Det er nu lykkedes, siger Asger Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som noget nyt er Asger Christensen også blevet valgt til en plads i transportudvalget, TRAN, hvortil den forhenværende mælkeproducent peger på at fødevarer også skal transporteres før de skal spises.

Asger Christensen overdrager landbrug til søn i generationsskifte

Se også:

Asger Christensen overdrager landbrug til søn i generationsskifte

- Opgaven de næste fem år bliver at sikre den europæiske fødevareforsyningssikkerhed i en tid med krig på det europæiske kontinent. Vi skal være herre i eget hus igen. Det starter ved, at vi kan brødføde vores egen befolkning, siger han om de kommende fem års arbejde i udvalgene.

Under valgkampen foreslog Venstre også en håndhævelseskommissær. Og det mener Asger Christensen ikke er blevet mindre vigtigt nu.

- Produktionsdanmark skal kunne levere fødevarer af den højeste kvalitet og med det laveste klimaaftryk. Det kræver frihed under ansvar - derfor skal vi have færre regler og mere fornuft. Det starter ved at sikre, at de andre europæiske lande opererer under samme vilkår som de danske, siger han.

Asger Christensen blev genvalgt til Europaparlamentet med 47.000 personlige stemmer, og var den danske kandidat med 10. flest stemmer.

47.000 stemte på landmanden fra Nørupgaard

Se også:

47.000 stemte på landmanden fra Nørupgaard