For et par uger siden faldt aftalen om grøn trepart for landbruget på plads. Samlet set en aftale, der sikrer, at vi fortsat har et stort og stærkt dansk landbrug i fremtiden, parallelt med at vi støtter initiativer til gavn for vores fælles natur.

Et af de centrale initiativer er en markant omlægning af landbrugsarealer med massiv skovrejsning, vådområder og udbygning af vedvarende energi. Så markant, at det er et helt nyt Danmarkskort, vi vil opleve i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig er det helt afgørende og positivt, at aftalen sikrer at højtudviklet og effektiv dansk landbrugsproduktion stadig er i højsædet. Der lægges direkte op til, at fremtidens landbrugsarealer, som ikke er en del af førnævnte omlægning, skal bruges intensivt og klogt, så den målrettet understøtter fødevaresektoren. På side to skriver aftaleparterne:

"For at sikre, at Danmark fortsat har et stærkt og konkurrencedygtigt landbrug, der producerer gode og sunde fødevarer, er det samtidig essentielt, at der i takt med omlægningerne kan skrues op for udbyttet på de øvrige, robuste landbrugsarealer."

Kæmpe underskud hos Daka: Omsætningen er faldet med over en halv milliard
Se også:

Kæmpe underskud hos Daka: Omsætningen er faldet med over en halv milliard

Det hilser vi hos Daka velkomment og vi vil gerne bidrage for vores del.

Dakas mission er, er at hjælpe dansk landbrug og fødevarevirksomheder med at genanvende animalske biprodukter effektivt og veterinært sikkert. Det gør vi blandt andet ved at omdanne fedtet fra døde dyr til biodiesel, som kunne anvendes direkte af den danske transportsektoren til opfylde en stor del af lovkravet om at erstatte en stigende andel af den sorte diesel med grøn.

Som status er i Danmark, opfyldes dette såkaldte fortrængningskrav imidlertid stort set alene med 1. generationsbiodiesel baseret på markafgrøder, som er billigere at fremstille end 2. generationsbiodiesel baseret på animalsk affald.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Daka eksporterer derfor i realiteten hele produktionen til EU-lande, hvor der skelnes mellem de to typer biodiesel, således at recirkuleringen prioriteres højere end prisen.

Det kan og bør vi også gøre i Danmark - både af hensyn til klimaet globalt og ikke mindre til udnyttelsen af de reducerede landbrugsarealer nationalt. Ved at udnytte den danske produktion af biodiesel fra animalske biprodukter til transportsektoren i Danmark, kan der skrues betydeligt ned for de arealer, som i dag anvendes til energiafgrøder.

Konkret bør der, i takt med at fortrængningskravet til transportsektoren forhøjes, lægges loft over anvendelsen af 1.G biobrændstofferne, således at 2.G automatisk bringes i spil.

Det har klimaministeren tidligere haft på bordet som middel til at nå 2025-klimamålsætningen, men det blev "glemt" i forårets aftale om Grøn Fond. Nu bør det tages frem igen. Ikke kun for klimaet og bæredygtighedens skyld men også som en nødvendig konsekvens af det behov, Trepartsaftalen skaber for at optimere anvendelsen af landbrugsarealerne i Danmark.

Debat: Dansk 2. generationsbiodiesel er fra animalske biprodukter - ikke friturefedt
Se også:

Debat: Dansk 2. generationsbiodiesel er fra animalske biprodukter - ikke friturefedt