Forskel på vandingsregler bekymrer landmænd

Tønder og Aabenraa kommuner er to af de største landbrugskommuner i Danmark, men håndterer tilladelser til markvanding vidt forskelligt. Det får bestyrelsesmedlem i Spiras, Claus Fink Jørgensen til at efterlyse ensretning samt at der i landbrugskommunerne bør arbejdes endnu mere med viden om grundvand og om vand som forudsætning for afgrødernes optimale CO2-optag, det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Se også:

Vandindvinding med erfaring og dokumentation

- Det er i sig selv et problem, at kommunegrænser afgør, hvor godt man kan vande sine afgrøder i de tørre perioder - og meningen forsvinder helt, når man ved, at vand ikke er en mangelvare, forklarer Claus Fink Jørgensen, der på sin bedrift i det sønderjyske har behov for vandingstilladelse.

Fælles fagligt vidensgrundlag

Spiras har indgået et samarbejde med Aabenraa kommune om at måle og analysere virkningen på grundvandsspejlet, når der indvindes vand til markvanding.

Ønsket er at opnå fælles, fagligt vidensgrundlag, som skal supplere de modelberegninger, som i dag lægges til grund for de afgørelser, der træffes.

I Spiras mener man ikke, at modellerne (BEST-beregningerne) kan stå alene, og lige nu venter man på, at Niras, der er rådgiver for Aabenraa Kommune vedrørende markvandingstilladelser, færdiggør tolkning af de indsamlede data.

Grafik: Seges Innovation.

- Vi opfordrer derfor kommunerne til at være forsigtige med de meget restriktive tilladelser, før vi har fælles viden om påvirkningerne, siger formand i Spiras, Henrik Jessen.

Han henviser blandt andet til, at der i Aabenraa kommune er landmænd, der kun får tilladelse til at vande med cirka 4 millimeter svarende til én lille let byge om året.

- Med så lille en vandmængde kan man lige så godt lade være med at begynde at vande. Når der samtidig stilles store krav til, at landbruget skal optimere produktionen af hensyn til klimabelastningen, giver det ikke rigtig mening, siger Henrik Jessen.

Klag inden fristen udløber

Fra rådgiversiden i Spiras vil miljørådgiver Britt Bjerre Paulsen også opfordre til, at hvis man som landmand har fået en vandingstilladelse, der ikke står mål med behovet på arealer, skal man klage over tilladelserne inden fristen udløber.

- Tilpasset markvanding sikrer robuste afgrøder og et højere udbytte med samme forbrug af gødning - og det giver et væsentligt bedre klimaregnskab og bedre kvælstofudnyttelse, siger Britt Bjerre Paulsen.

Se også:

Software fremtidssikrer vandingsmaskinerne