Rester af nedbrydelige plast stadig i jorden efter to år

Innovationscenter for Økologisk Landbrug gravede for to år siden forskellige typer af plastikposer ned i en økologisk kløvergræsmark i et forsøg for at undersøge, hvad der sker med plast i landbrugsjord over tid.

Den ene pose er bionedbrydelig, men er stadig at finde i jorden her to år efter, selv om den i teorien skulle være nedbrudt efter to år i jorden.

Som de første i Danmark har Innovationscenter for Økologisk Landbrug sat sig for at undersøge, hvad der sker med forskellige plasttyper fra kommunale affaldsposer i jorden over tid, skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug i en pressemeddelelse.

Den plast, der undersøges i innovationscenterets forsøg, stammer fra forskellige kommuners poser til indsamling af madaffald. Samtidig er innovationscenteret i gang med at vurdere og fremme værdien af at bruge madaffald som gødning i økologisk landbrug, og derfor er det aktuelt at se på, hvad der sker med den plast, som vi som almindelige borgere sorterer madaffaldet i.

- Nogle kommuner uddeler poser af almindelig, fossil plast, nogle bruger poser af genbrugsplast, mens nogle bruger indsamlingsposer af bionedbrydelig karakter - altså en pose, der bør forsvinde fuldstændigt efter en relativt kort tidsperiode, forklarer Casper Laursen er teamleder for planter og jord og specialkonsulent inden for bl.a. recirkulering hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Stadig plast efter to år

Nu viser forsøget, at både den almindelige plast og den bionedbrydelige plast stadig er i jorden efter to år, også selv om producenten af den bionedbrydelige pose angiver, at den skulle være nedbrudt og omsat til CO2 og vand efter to år.

- Det kan teoretisk set ske under optimale forhold i mineralsk jord med mindst 25 graders varme, men sådan er det bare ikke i Danmark, forklarer Casper Laursen.

Sidste år blev poserne også gravet frem og resterne vejet. Her vejede de præcis det samme, som da de i hel stand blev begravet i 2022, hvilket viste, at ingen dele af den bionedbrydelige pose var blevet til CO2 og vand endnu. Poserne er endnu ikke blevet vejet her to år efter, men:

- Hvis al plasten stadig er i jorden, har man et forklaringsproblem, for hvorfor skal vi så overhovedet bruge bionedbrydeligt plast, spørger Casper Laursen.

Sundhedseffekter

Casper Laursen mener, man bør forske mere i sundhedseffekterne ved forurening med mikroplast.

Den bionedbrydelige pose i jorden er fragmenteret i små dele, mens den almindelige plasttype ligger i jorden som større stykker. Der er ingen tvivl om, at den komposterbare pose er i gang med en nedbrydningsproces, men hvor hurtigt det går, og om fragmenterne i virkeligheden er mere skadelige for mennesker, jo mindre de er, er der ikke noget klart videnskabeligt svar på endnu.

Studier tyder dog på, at de allermindste plastpartikler - nanoplast - kan vandre igennem cellevægge og ødelægge cellerne.

- Det her er et simpelt og lille forsøg, og formålet med det er at vise, at det faktisk er underbelyst, hvordan bionedbrydelig plast reagerer i jorden. Vi vil gerne have, at forskere tager det her op og undersøger det grundigt, siger Casper Laursen.

Han tilføjer, at de bionedbrydelige posers struktur er mere elastisk, hvilket gør det sværere for sorteringsmaskinerne at håndtere dem, og det øger risikoen for, at poserne ender på markerne og siden i vores mad, når madaffaldet recirkuleres og bruges som gødning på landet.

Og så ender det altså i vores krop, advarer Casper Laursen:

- Når det tyder på, at de mindste plastfragmenter kan vandre igennem cellevægge, er der også en risiko for, at de kan gennembryde planters cellevægge og ende i selve kornet, som så for eksempel males til mel og bruges i brød.

Udbredt i miljøet

Et review-studie udgivet i 2022 af Københavns Universitet konkluderede, at mikroplast er udbredt i miljøet og potentielt sundhedsskadeligt for mennesker.

Der er i eksperimentelle modeller tegn på, at mikroplast kan optages gennem mund, luftveje og hud og forårsager oxidative stress, dna-skader, organdysfunktion, stofskifteforstyrrelser, immunrespons, neurotoksicitet samt reproduktive og udviklingsmæssige toksicitet.

Epidemiologiske data peger desuden på en mulig sammenhæng mellem mikroplast og kroniske sygdomme. Forfatterne bag review-studiet konkluderede samtidig, at der er behov for yderligere forskning i mikroplastiks toksicitet, skriver Innovationscentret.