Han lægger ikke skjul på, at han har det bedst udenfor rampelyset. I kulissen. Thomas Mortensen har det bedst med ikke at være ham, der går forrest og snakker indgående med kunder, forhandlere og pressen.
- Det er jo derfor, at vi har fået Henrik (Hansen, red.) med ombord. Han er så pisse god til det og lever bare i det. Prøv bare at se ham, siger Thomas Mortensen og peger ud af loungeområdet på Moni Worldwides direktør, Henrik Hansen, der går rundt ude på pladsen og smiler og smalltalker med gæsterne på E&H-messen, hvor deres nyindkøbte store, rullende Deutz-Fahr messelastbil har gjort stop.





