Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Gods skal tilbagebetale 26 millioner til staten
Efter syv år med kritik fra Rigsrevisionen samt tilbagebetalingskrav fra EU, har Landbrugsstyrelsen nu omgjort sagen, og dermed skal Bregentved Gods nu tilbagebetale 26,7 millioner kroner. Det skriver Agriwatch
Det sjællandske gods fik tildelt støttekroner i forbindelse med byggeriet af fire store grisestalde. I 2016 blev der ansøgt om 28 millioner kroner i støtte til etablering af de fire staldanlæg.
Med den daværende ordning kunne man dog kun ansøge om støtte på syv millioner kroner per CVR-nummer, men godset valgte at oprette fire CVR-numre, og på den måde fik godset den fulde bevilling på hver af de fire nye staldbyggerier med et samlet areal på 32.000 kvadratmeter.
Nu har Landbrugsstyrelsen altså omgjort støttetilsagnet, da styrelsen nu vurderer, at Bregentved Gods med de fire CVR-numre stod bag "kunstige omstændigheder, der er etableret med det hovedformål, at den økonomiske aktør kunne få udbetalt mere i EU-landbrugsstøtte og dermed drage fordel af EU-retten", skriver Agriwatch.
I løbet af sagen er det også kommet frem, at embedsmænd i Landbrugsstyrelsen opfordrede ejerne bag Bregentved Gods, til at finde på nye forklaringer, som skulle dække over, at Landbrugsstyrelsen med åbne øjne havde givet Bregentved de mange penge i strid med reglerne.

