Klistermærket i sideruden på den sorte Valtra Q305, der står på Holmsland Maskinforretnings stand på Landsskuet, er kun lige blevet sat i, og Valtras forhandlere er først lige blevet informeret.

- Fra i dag kan vi tilbyde en Q305 til nul procent i rente over 60 måneder, fortæller Bent Henneberg, der er salgs- og produktspecialist for Valtra i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er med på årets Landsskue, hvor den nye kampagne blev skudt i gang.

- Vi fik styr på den i går aftes, og så gik det ellers stærkt med at få lavet noget materiale og få informeret vores forhandlere om det og så afsted til Landsskuet og få sat noget i vinduet på en Q'er, siger Bent Henneberg, der er salgs- og produktspecialist for Valtra i Danmark.

Valtra vil gerne have tømt ud i lageret, så i juli sælger de Q305 med en finansiering på nul procent i rente over 60 måneder. Foto: Marie Linddahl.
Valtra vil gerne have tømt ud i lageret, så i juli sælger de Q305 med en finansiering på nul procent i rente over 60 måneder. Foto: Marie Linddahl.

Han fortæller, at årsagen til at Valta nu tilbyder nul procent i fem år er, at de gerne vil have tyndet ud i lageret.

- Det er helt sikkert, at traktormarkedet på verdensplan generelt er presset, så vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi får flyttet nogle traktorer, og hvordan får vi hjulpet vores forhandlere med at få skubbet noget materiel ud, så det kommer ud og køre hos kunderne.

Valtra-specialisten erkender, at de lige nu har for meget til at stå på lageret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Generelt så tror jeg, at lagerene er store rundt omkring. Jeg synes, vores forhandlere har været rigtig godt til at få reduceret i lageret men det er klart, at vi som fabrik gerne vil have lageret længere ned, så vi også kan få flere nye ordrer ind, men vi er også godt klar over, at konkurrencen er hård, og der er rigtig mange, der gerne vil sælge en traktor, så derfor skal vi gøre noget ekstraordinært. Og det er det, vi gør, med dette tilbud, hvor jeg synes, vi slår til med den store hammer.

Valtra Q305 er med på Landsskuet på Holmsland Maskinforretnings stand. Foto: Marie Linddahl
Valtra Q305 er med på Landsskuet på Holmsland Maskinforretnings stand. Foto: Marie Linddahl

En måned og 15 traktorer

For Valtra er netop finansieringen et at de værktøjer, de kan bruge for at sætte ekstra skub i salget.

- Jeg har ikke set andre steder, at man kan få nul procent i rente over 60 måneder. Jeg har set det på 36 måneder, men her er vi altså oppe og snakke fem år, og det tror jeg, vi næsten er ene om, så det er ret unikt, at vi kan det, siger Bent Henneberg.

Valtra håber, at tilbuddet kan få tyndet ud i lagerbeholdningen. Foto: Marie Linddahl
Valtra håber, at tilbuddet kan få tyndet ud i lagerbeholdningen. Foto: Marie Linddahl

Tilbuddet er dog begrænset til kun at gælde i juli.

- Der er også et begrænset antal. Vi har 15 traktorer, som vi kan tilbyde det her på, så det går ikke at blive siddende derhjemme og tænke for længe over det. Hvis man mener, at man skal have en Q'er ud og køre til høst, så er det nu, man skal tage fat i sin lokale Valtra-forhandler, for jeg er sikker på, at de nok skal ryge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De første kunder har da også allerede meldt sig på banen.

- Jeg har snakket med mine kollegaer inde i Agco Finance, og der er allerede fire, der skal have lavet beregninger, så jeg vil sige, at på så kort en periode, så er det ret fantastisk.

De første interesserede kunder har allerede meldt sig på banen. Foto: Marie Linddahl.
De første interesserede kunder har allerede meldt sig på banen. Foto: Marie Linddahl.