Lyt til artiklen:

Nu skal alle ansattes arbejdstid registreres hver dag

00:00
Hastighed: ???x
04:22

Den 1. juli trådte de nye regler om tidsregistrering i kraft. Det indebærer en pligt for arbejdsgivere til at registrere alle medarbejderes daglige arbejdstid via et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem, skriver arbejdsgiverforeningen GLS-A.

Efter de nye regler er det den faktiske daglige arbejdstid i timer, der skal registreres. Pausetid og den daglige mødetid (start- og sluttidspunkt) skal ikke nødvendigvis registreres, og arbejdes der efter fast vagtplan, arbejdstidsskema eller lignende, kan man ifølge GLS-A nøjes med at registrere afvigelser fra planen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Timelønnede medarbejdere vil typisk allerede være fortrolige med daglig arbejdstidsregistrering, mens det for funktionærer kan være noget nyt.

Derfor bør man overveje, om eksisterende systemer og retningslinjer for tidsregistrering lever op til de nye forpligtelser, og om det samme system kan bruges af alle, peger arbejdsgiverforeningen på.

Ingen metodekrav

Loven stiller hverken krav om en særlig metode for tidsregistrering eller formkrav til selve registreringen, som kan foregå elektronisk eller manuelt og via indkøbte systemer eller hjemmelavede løsninger.

Det betyder, at man som arbejdsgiver har frihed til at indrette et eksisterende eller nyt arbejdstidsregistreringssystem på den mest hensigtsmæssige måde. Der er dog et aber dabei, for efter reglerne skal medarbejderne kunne tilgå egne arbejdstidsregistreringer, som skal opbevares i en løbende periode på fem år efter udløbet af hver referenceperiode for opgørelse af arbejdstiden, lyder det fra GLS-A.

Såkaldte selvtilrettelæggere er undtaget fra kravet om arbejdstidsregistrering, og her bliver gennemgangen fra arbejdsgiverforeningen en anelse teknisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rådgiver: Disse fire arbejdstidsregler skal man være helt sikker på at overholde

Se også:

Rådgiver: Disse fire arbejdstidsregler skal man være helt sikker på at overholde

Man er selvtilrettelægger, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, eller når hvis man som ledende medarbejder selvstændigt og frit kan fastlægge og tilrettelægge sin egen arbejdstid.

Her skal man ifølge GLS-A bemærke, at der er tale om en snæver undtagelse og dermed en lille kreds af medarbejdere, der vil være selvtilrettelæggere i direktivets forstand. I praksis vil det som udgangspunkt alene gælde virksomhedens øverste ledelse.

Uanset er det i alle tilfælde en konkret og individuel vurdering af den pågældende medarbejder. Man kan ikke blot konkludere at medarbejdergrupper som en helhed, for eksempel driftsledere, er selvtilrettelæggere.

Er en medarbejder selvtilrettelægger og undtaget fra kravet om at tidsregistrere, skal det som vilkår fremgå skriftligt af medarbejderens ansættelseskontrakt.

Gør din virksomhed til et sted, du vil anbefale dine børn at arbejde

Se også:

Gør din virksomhed til et sted, du vil anbefale dine børn at arbejde

Det er desuden centralt, at medarbejderne er oplyst om, hvad og hvordan, der skal arbejdstidsregistreres. For mange medarbejdere - særligt funktionærer - er det nyt at skulle registrere den daglige arbejdstid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor vil det være en fordel at lave en politik for arbejdstidsregistrering, som også beskriver konsekvenserne ved manglende eller mangelfuld tidsregistrering, anbefaler arbejdsgiverforeningen.

Husk også 48-timers reglen

En anden kendt regel er den såkaldte 48-timers regel, som udspringer af et EU-direktiv.

Reglen betyder, at arbejdstiden inklusive overarbejde ikke må overstige 48 timer om ugen i gennemsnit inden for en referenceperiode på fire måneder.

Det er en regel, der for landbruget er vigtig, især med tanke på høst og andre sæsonbetonede opgaver.

For medlemmer af GLS-A gælder der imidlertid en referenceperiode på 12 måneder, og det skyldes, at reglen er gennemført ved en kollektiv overenskomst, som derfor må lægge sig udover direktivets regler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Debat: Brug for arbejdspladserne i landbruget - også i fremtiden

Se også:

Debat: Brug for arbejdspladserne i landbruget - også i fremtiden

De 12 måneder giver ifølge arbejdsgiverforeningen en større fleksibilitet i forhold til arbejdstid i forbindelse med længere spidsbelastningsperioder.

Det er navnlig en fordel for maskinstationer og planteavl, at sæsonarbejde lettere kan planlægges og gennemføres uden at komme i konflikt med 48 timers reglen. Ved brud på 48-timers reglen har Højesteret tidligere tilkendt medarbejdere godtgørelser på 50.000 kroner.