Peter J. Kock, der er formand for Familielandbruget Vest Jylland, har meldt sig på banden som den første kandidat til posten som formand for Familielandbruget, når der til det kommende årsmøde i Vingsted til oktober skal vælges en afløser for Lone Andersen. Det meddeler han i en pressemeddelelse.

Opstillingen ligger fast efter, at nyheden om Lone Andersens afgang som formand for Familielandbruget blev offentliggjort i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Efter grundig overvejelse har jeg sammen med min familie og bestyrelsen for Familielandbruget Vest Jylland truffet beslutningen om at opstille til formandsposten for Familielandbruget, meddeler Peter J. Kock.

Lone Andersen genopstiller ikke
Se også:

Lone Andersen genopstiller ikke

Han er 34 år, og har tidligere været landsformand for LandboUngdom, ligesom han siden 2021 har siddet i bestyrelsen for Familielandbruget Vest Jylland og siden 2023 har været formand.

Til daglig er han bosiddende sammen med sin hustru Louise på en mindre bedrift med økologisk planteavl lidt uden for Videbæk i Vestjylland.

Landbruget drives som deltidslandbrug. Parrets plan er at udvikle deres landbrug, så det ikke er nødvendigt at have arbejde ved siden af. Peter J. Kock er også ansat som forsøgstekniker ved Ytteborg Field Trials ved Hjerm uden for Holstebro.