Lyt til artiklen:

Raps med styrke i stænglen

00:00
Hastighed: ???x
02:38

Selvom den sydsvenske landbrugsfagmesse Borgeby Fältdagar gennem tiden har vokset sig stor med maskiner og udstyr, er rygraden for messen fortsat de mange dyrkningsparceller og vækstdemoer, som en række planteforædlere står for.

Limagrain havde disket op med en række af deres rapssorter og anbefalinger til, hvad man skal se efter til den kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Normalt vil man vælge rapssort ved at se på udbytte. Fra Limagrains synspunkt er det selvfølgelig vigtigt at få valgt en sort, der har et højt og stabilt udbytte.

Men der er også andre faktorer, der skal med i spil.

- Skulpeopsprings-resistens er en utrolig vigtig egenskab. Det så vi vigtigheden af i stormen i begyndelsen af august 2023, som gav store udbyttetab rundt om i landet. Der så vi, at de sorter, der ikke havde skulpeopsprings-resistens, havde et helt lag af skulper, der lå på jorden, da stormen stilnede af. Derfor er det en nødvendighed at vælge en sort med skulpeopsprings-resistens, siger Ditte Clausen, produktchef for raps ved Limagrain.

Der er ifølge hende en lang række sorter, der har denne egenskab, og derfor opfordrer hun også at få valgt den egenskab til.

rich-media-2
Rodhalsråd, også kendt som Phoma, kan give stor udbyttenedgang. Foto: Agrofoto.

Stængelstyrke

En anden vigtig egenskab er stængelstyrke og -sundhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil gerne have, at stænglerne er pæne og grønne helt indtil høst, så vi sikrer vand- og næringsoptag til det sidste og får dannet nogle store og flotte frø, siger hun.

I rapsen er der tre vigtige sygdomme at holde for øje:

  • Rodhalsråd, også kendt som Phoma
  • Kransskimmel, også kendt som verticillium longisporum
  • Lys bladplet, der forårsages af svampen pyrenopeziza brassicae

Alle tre sygdomme er noget, der gerne skal beskyttes mod.

- Det er noget, man kan gøre ved at vælge en sort, der har det indbygget i sin genetik, siger Ditte Clausen.

Limagrain bruger et bestemt symbol på deres produktblade for at vise, hvilke sorter, der har denne stængelsundhed som en del af dens egenskaber og dermed også en god resistens for de tre sygdomme, der ellers kan resultere i store udbyttetab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De nye sorter med LG Adapt, LG Armada, LG Adeline og LG Academic har alle mærkatet stængelsundhed, der viser den øgede modstandsdygtighed for sygdommene. Det samme gælder den ældre sort LG Auckland, siger Ditte Clausen.

Det er i slutningen af juni og begyndelsen af juli at man kan se forskellene i rapsen.

- Nogle sorter begynder at visne helt ned og er ramt af lys bladplet og Phoma, så sørg for at få valgt en sort, der har god stængelsundhed, siger hun.