Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Antallet af rådyr falder igen, mens bestanden af kron- og dåvildt stiger markant
I løbet af jagtåret 2023/2024 er udbyttet af rådyr på under 70.000 individer, hvilket er et fald på mere end 5.000 dyr sammenlignet med året før. Tilbagegangen er på 7,3 procent, og bestanden har været nedadgående stort set hvert år siden 2009. Det viser en opgørelse fra Miljøstyrelsen.
Modsat så er der fortsat markant vækst i bestanden af kron- og dåvildt. I begyndelsen af 1970´ere blev der årligt indberettet 500-600 nedlagte krondyr, mens dådyr svingede mellem cirka 1.200 og 2.200 i samme periode.
For den seneste jagtsæson viser de foreløbige tal, at der blev nedlagt mere end 10.000 krondyr og mere end 12.000 dådyr. Det er en stigning på henholdsvis 4,9 og 4,1 procent fra året før.
I alt blev der nedlagt godt 1,6 millioner dyr i jagtåret 2023/2024. Antallet af nedlagte pattedyr faldt med godt 5.000 dyr svarende til tre procent, mens vildtudbyttet af fugle faldt med godt 167.000 svarende til 10,4 procent.