LANDSSKUETS NYHEDSPRIS: Hammerum Servicecenter har udviklet en ukrudtsoptrækker, som maskinelt kan bortluge mælde, bynke, agerkål og lignende ukrudt i rækkeafgrøder som eksempelvis roer.

Maskinen er danskudviklet og produceres i Danmark, og oprindeligt blev den udviklet af en økologisk landmand ved Glumsø. Han er tidligere smed og var træt af at ansætte mange medarbejdere til at luge rækkeafgrøderne, og en tysk maskine, han anskaffede, fungerede ikke godt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Video: Anders har bygget ny ukrudtsoptrækker til rækkeafgrøder
Se også:

Video: Anders har bygget ny ukrudtsoptrækker til rækkeafgrøder

Ukrudtsoptrækkeren blev herefter videreudviklet sammen med Hammerum Servicecenter, som også satte den i produktion.

Også konventionelle bedrifter

Maskinen er monteret med store hjul på to buller. Hjulene trækkes af oliemotorer og kører hver sin vej. Det er en konstruktion, som ifølge Thomas Kjærsgaard, indehaver af Hammerum Servicecenter, har vist sig at være meget effektiv.

Olieforbruget er 40-70 liter pr. minut.

Weed Terminator er frontmonteret under drift og bagmonteret ved vejtransport. Den fås i bredder fra tre til seks meter.

- Maskinen med en ramme på tre meter dækker fem rækker med 50 centimeters rækkeafstand eller fire rækker med 75 centimeters rækkeafstand, og modellen med en ramme på seks meter arbejder i 12 rækker med 50 centimeter rækkeafstand, fortæller Thomas Kjærsgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hjulene er monteret på to buller. De trækkes af oliemotorer og kører hver sin vej. Pressefoto: Hammerum Servicecenter.
Hjulene er monteret på to buller. De trækkes af oliemotorer og kører hver sin vej. Pressefoto: Hammerum Servicecenter.

Han lægger vægt på, at selvom maskinen først blev udviklet til økologiske bedrifter, så er der et stort potentiale på konventionelle bedrifter, blandt andet hos de konventionelle roeavlere, som i fremtiden får svært ved at bekæmpe mælde med kemi.

Thomas Kjærsgaard mener således, at Weed Terminator løser en vigtig opgave i landbruget, som i fremtiden vil få indskrænket de kemiske bekæmpelsesmuligheder.

Fungerer i praksis

Den oprindelige prototype er testet på flere hundrede hektar, og Thomas Kjærsgaard fortæller, at den videreudviklede Weed Terminator allerede er kommet ud at arbejde.

- Vi har leveret to seksmeters maskiner, og der kører en tremeters på et gartneri, og erfaringerne er alle steder meget positive, fortæller han.