Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Opdatering: 20 kreaturer døde efter sammenstød med tog
Seneste status fra Nordjyllands Politi er, at 20 kreaturer er døde, efter et tog påkørte dyreflokken mandag morgen på togstrækningen mellem Aalborg og Hobro ved Skørping.
På det sociale medie X oplyser politiet, at op mod 20 kreaturer er døde på stedet efter påkørsel af toget.
- Politiet og Banedanmark arbejder på stedet og køerne bliver kørt væk inden længe. Ejer af køerne er tilstede og hjælper med opgaven. Det er endnu uvist, hvor marken er beliggende, som køerne er gået fra, skriver politiet.
18 dyr døde ved påkørslen, mens to efterfølgende blev aflivet.
Politiet forventer, at togtrafikken er indstillet indtil klokken 12.00. Der er ikke kommet nogle personer til skade ved påkørslen.

