- Meningen er, at man skal bruge den til at separere gylle selvfølgelig, men den er især smart, når der skal laves test i gyllen og finde indholdet i fiberen, for skal man flere steder er det bøvlet at flytte stationære anlæg, siger Niels Agerbo, der er direktør for Vogelsang Danmark.
Det hele er baseret på Xsplit-gylleseparatoren, som Vogelsang introducerede tilbage i 2022. Ideen om et mobilt anlæg opstod, fordi mange kunder havde behov for at teste deres gylle og biogas anlæg.

Vogelsang ser det som en fordel, hvis man har mange tanke rundt omkring. Måske går flere landmænd sammen om sådan et anlæg. Eller biogasanlægget har den og kan bruge den i flere forskellige tanke i stedet for at have et stationært anlæg, som virker godt der, hvor det er, men er besværligt at flytte rundt.
- Denne trailer tager under en time at sætte op, før det første materiale er kørt igennem, så det tager ikke lang tid, hvis man har mange steder, man skal til. Man behøver ikke investere i flere anlæg, men blot denne ene, siger Niels Agerbo.






