Made's Powerweekend har udviklet sig til at være en festival for traktortrækfans, med træk om dagen/aftenen og fest om natten, hvor store DJ's spiller natten lang. Sådan fortsætter det hele weekenden.

Det er topunderholdning, når mere end 60 forskellige Pullingklasser er på programmet over tre dage, og med kørsel på tre baner samtidig, gør det Made's Powerweekend til den største Tractorpulling-konkurrence i Europa, med godt 30.000 besøgende i år. Betty Booze kunne kun glæde sig til at kæmpe videre i EuroCuppen til en festlig weekend og forhåbentlig tørvejr

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danske Superstock Betty Booze deler igen deres oplevelser ude i Europa. Her var hun flyvende igen, igen rigtig på baghjul ned i Made. Foto: NTTO.
Danske Superstock Betty Booze deler igen deres oplevelser ude i Europa. Her var hun flyvende igen, igen rigtig på baghjul ned i Made. Foto: NTTO.

Ikke problem fri rejse

Turen gik sydpå for Teamet Betty Booze torsdag sammen med to unge knægte, som er venner af familien. Det blev dog lidt for spændende for dem, da en pludselig hvæsen opstod, og det viste sig, at nogle slanger til luftsystemet på lastbilen var sprunget.

- Vi fik det hurtigt lavet, men 10 minutter efter var det galt igen. Det viste sig at være en revne i udstødningen, som varmede slangerne så meget op, at de blev helt bløde og lufttrykket i dem derfor sprang hul. Vi ringede lidt rundt og forsøgte at finde en nødløsning, siger teamet.

Heldigvis kunne Betty Booze teamet komme afsted igen med en masse samlinger her og der fra nogle gode kollegaer, der også var på vejen. Tre teams kom ind på den rasteplads i Tyskland, hvor vi holdt, og forsøgte at hjælpe.

Det var nu en af de gode Storm-P-løsninger: lav noget med det, du kan skaffe. Og det blev en kuglepen, gaffa, grillbakker og strips, som fik teamet lavet en nødløsning med.

Turen gik først ned til Emsland Tools, som sørgede for, at teamet kunne overnatte og få lavet lastbilen fredag morgen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Formiddagen gik med at få fundet dele, svejset og samlet det hele bedst muligt, så vi kunne komme videre til Made, hvor vi havde aftaler med et sæt fans fra England og vores sponsor Marc om at være sammen med os i Camp Betty weekenden over. Kims bror og nevø kom også spontant på weekend, forklare teamet.

Endnu engang regn...

- Vi ankom hen over aftenen og var godt trætte. Igen var der regn, regn og atter regn. Det er som om, der ikke skulle være andet end regn i år til trækkene, og det fortsatte lørdag med kraftige regnbyger ind imellem. Der var mudder overalt, siger teamet.

Endnu engang lå det i kortene, at tidligere stævner havde man aflyst, og teamet var bange for, at det skulle ske igen.

Et par stykker glade team kammerater fejre podiepladsen. Foto: Betty Booze.
Et par stykker glade team kammerater fejre podiepladsen. Foto: Betty Booze.

Full Pull!

Heldigvis kom det aldrig så vidt, og søndag, hvor det endelig var Betty Booze's tur, var vejret stadig meget svingende, og starten var udsat i lang tid og over flere omgange.

- Men vores klasse kom godt i gang heldigvis, og 17 af Europas stærkeste superstock-traktorer var samlet. Vi var glade, hvis vi bare kunne holde os i top 10, siger teamet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men, men, men... banen var noget drilsk, og mange havde svært ved at få bid i den. Betty satte godt fra start og bragede afsted, hvilket viste sig at række til en 3. plads.

Danske Thunderhorse kunne gå øverst på podiet i SUPERSPORT 4500 kg. Den aller første sejr for teamet i det store fine selskab under EuroCuppen. En ny traktor i klassen med den unge Lykke Pagaard bag rattet. Foto: NTTO.
Danske Thunderhorse kunne gå øverst på podiet i SUPERSPORT 4500 kg. Den aller første sejr for teamet i det store fine selskab under EuroCuppen. En ny traktor i klassen med den unge Lykke Pagaard bag rattet. Foto: NTTO.

- Vi var SÅ stolte og glade. Det var en fantastisk oplevelse at se og høre så mange menneskers begejstring og samtidig se de danske flag vejre blandt publikum fra de mange danskere, som også havde fundet vejen til Made. Det var en oplevelse ud over det sædvanlige, siger teamet.

Man må sige, at det var en rigtig god weekend set med danske øjne. Flere af de danske teams fik rigtig gode placeringer, og det var en kæmpe oplevelse med hjem i bagagen for alle. Så alle danske teams fik sat det danske flag solidt i Made.

Næste stop er næste afdeling af DM, som er i Særslev på Fyn.

Fra Betty Booze glæder vi os til at holde jer opdateret.

Det var en hård konkurrence som stod på for Betty Booze, men en flot 3. plads blev det til ud af 17 deltager. Foto: Betty Booze.
Det var en hård konkurrence som stod på for Betty Booze, men en flot 3. plads blev det til ud af 17 deltager. Foto: Betty Booze.