Concito: Klimaafgiften er utilstrækkeligt lav

Den grønne treparts aftale vil på sigte mindske landbrugets udledninger af drivhusgasser, skabe mere og bedre natur og styrke biodiversiteten, det vurderer den grønne tænketank Concito, som også peger på at aftalen vil betyde udtagning af et større antal arealer landbrugsjord, der i stedet skal bruges til genopretning af natur, rejse skov, og mindske udvaskning af kvælstof og dermed bidrage til at sikre danskernes drikkevand og et renere havmiljø.

Optimismen ophører dog, når tænketanken ser på klimaeffekten, det skriver Concito i en pressemeddelelse.

Se også:

Med slagtepræmie, færre afgifter og mindre eksport vil grøn trepart holde grise på danske slagterier

Ifølge tænketanken vil det valgte niveau på afgiften være for lavt til at sikre den klimarigtige og strukturelle omstilling i landbruget.

- Det er positivt, at vi nu endelig får sat en pris på udledningerne fra landbruget, men afgiften kommer sent, og niveauet for afgiften er ikke ambitiøst nok og vil skabe usikkerhed om, at vi får den nødvendige omstilling af landbruget og tilstrækkelige reduktioner, siger direktør Christian Ibsen og fortsætter:

- Regeringen sigter efter at nå klimamålet i 2030, men dels er det usikkert, om aftalen giver nok til det og dels skal vi reducere endnu mere derefter for at blive klimaneutrale. Den opgave løser denne model for afgiften ikke. Grundlæggende giver aftalen ikke landbruget nok incitament til at udvikle fremtidens grønne fødevareproduktion

Langsom indfasning forsinker

Aftalen indebærer, at den reelle klimaafgift i 2030 vil være 120 kroner pr. ton CO2 efter 60 procents bundfradrag, hvilket er betydeligt under industriens afgiftsniveau.

Derefter vil afgiften stige til et niveau, som Concito kalder effektivt på 300 kroner efter bundfradrag på 60 procent i 2035. Signalet til landbruget om at omstille deres drift kommer altså ifølge tænketanken først om godt 10 år, selv om provenuet i vidt omfang vil blive ført tilbage til grøn omstilling i sektoren.

- Vi mener, der er behov for at give landbruget et stærkere incitament til at tage nye teknologier og løsninger i brug og hurtigt omstille produktionen i en klimavenlig og grøn retning. Nu står vi med en afgift, der reelt starter sent og meget lavt ud og derfor er et utilstrækkeligt svar på den enorme klimaudfordring, vi står over for, og som landbruget har et stort medansvar for at levere svar på, siger Christian Ibsen.

Se også:

Svarer efter trepartsaftalen: Jordprisen vil stige 15 procent

Concitos argument for en afgift har hele tiden været, at det er den bedste, billigste og mest effektive måde at drive den grønne omstilling på i landbruget - dog under forudsætning af, at der tidligt sendes et klart prissignal, der kan skubbe de nye grønne tiltag i gang.

Det glædelig i aftalen er, at vi nu begynder at forholde os til, hvordan vi skal bruge vores danske areal fremadrettet. Vi kan producere mere, især plantebaseret mad, på mindre plads og samtidig tage hensyn til omgivelserne. Samtidig kan vi bruge de arealer, som vil blive taget ud af landbruget, til andre vigtige formål som biodiversitet, natur, drikkevand, kvælstof håndtering, klimasikring og energianlæg til sol og vind, siger Christian Ibsen.

Aftale om et Grønt Danmark lægger op til en historisk omlægning af Danmarks arealer, men er uklar omkring, hvordan prioriteringen skal ske i praksis. Concito anbefaler, at Danmark får en national arealstrategi, så der kan ske en tydelig prioritering og samtænkning af alle de ønsker, der er til arealanvendelsen - også dem der ikke reflekteret i trepartens aftale.

Concito for at haft en rolle som uafhængig videnspartner til den grønne trepart, men har efter eget ønske ikke siddet med ved forhandlingsbordet.