Roer var tidligere populært som foder til køer i vinterhalvåret, men fordi den har været svær at håndtere ude på bedrifterne, har andre afgrøder som majs vundet terræn.
Majs er dog følsom i forhold til klimaforandringer, og derfor har en række forskere fra Husdyr- og Veterinærvidenskab ved AU Viborg siden 2021 undersøgt, om man ved hjælp af ensilering kan give roen et comeback som foder til malkekvæg, da den har stort potentiale, blandt andet på grund af deres høje udbytter.

