Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Debat: Markagers flossede figenblad
Stiig Markager tager de internationale evalueringer af danske vandområdeplaner til indtægt for sin egen udlægning af næringsstoffers rolle i naturens kredsløb.
Men hvad siger disse internationale evalueringer egentlig?
For forståelsens skyld må vi have den første evaluering med fra 1989 før Markager kom på banen.
I den fik Centeret for Jordøkologi - der stod bag de afgørende beregninger over kvælstofbalancen, som var hjørnestenen i NPO-rapporten - følgende lammende kritik: Vi tvivler på, at centeret i sin nuværende form kan bidrage væsentligt til anvendt forskning. Rent ud sagt føler vi, at centeret ikke lever op til dansk forskningsstandard.
Denne kvælstofbalance er stadigvæk fundamentet for Stiig Markagers udskamning af landbrugets udledning af kvælstof.
Ligeledes anfægtede de 22 forskere også, at NPO-redegørelsen fra 1984 samt mange af teorierne fra Miljøstyrelsens laboratorier ikke blev publiceret i internationale videnskabelige tidsskrifter til fagfælledbedømmelse.
DR og DN sætter dagsordenen
Forskernes kritik blev omtalt i de landsdækkende dagblade, men døde efter kort tid.
Vi skal huske, at vandplanerne langt hen ad vejen er et medieskabt makværk, som blev iværksat i et samarbejde mellem DR og Danmarks Naturfredningsforening. Hypotesen om at landbrugets brug af stigende mængder handelsgødning gav iltsvind og fiskedød, blev politisk gældende norm med de ikoniske døde hummere.
Derfor har DR nu i over en menneskealder været i et dilemma. De har benyttet enhver lejlighed til at bekræfte hypotesen og haft mikrofonen klar når folk som Stiig Markager, Karen Timmermann og ligesindede har noget på hjertet på området.
Miljø- og Fødevareministerium på sikker grund
Da en ny evaluering løb af stablen i 2017 fik det daværende Miljø- og Fødevareministerium opgaven med at udpege fem udenlandske eksperter.
For at undgå samme kritik som i 1989, blev marine ecologist and modeller Peter Hermann fra Holland formand for den fem mand store ekspertgruppe.
Da Hermann var bannerfører for modelverdenens totale mængder, var kritikken af manglende offentliggørelse af forskernes konklusioner noget mere tvetydige: "Når forskerne har foretaget modeljusteringerne, opfordres de til at offentliggøre deres arbejde i fagfællebedømte tidsskrifter med henblik på at vise den danske lederrolle på dette område".
Altså modellerne skulle ikke kasseres, men blot forfines, var i store træk evalueringen i 2017.
Second opinion under mørkelygten
I "Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug" fra 2021 indgik igen en second opinion til vurdering af det faglige og juridiske grundlag for vores kvælstofpolitik.
For at sikre en vis objektivitet skulle nedsættes en task-force ledet af Finansministeriet. Men det endte i stedet med at ministeriet blev en taskforce styret af Miljøministeriet. Derfor var der 3 gengangere fra 2017 i den nye ekspertgruppe. Naturligvis igen med marine ecologist and modeller Peter Hermann som formand.
Peter Hermann og hans fire loyale udenlandske følgesvende har på ingen måde bidraget til at komme fri af de fatale fejlslutninger som NPO-redegørelsen fra 1984 afstedkom. Det skal dog tilføjes at rammerne der var udstukket i COWI rapporten, som ekspertgruppen skulle forholde sig til, også gjorde det vanskeligt at "skeje ud".
Konklusion: Hidtil har hele second opinion forløbet været en uskøn forestilling, der ikke lever ikke op til det som forligspartierne blev enige om i "Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug".
Nabotjek viser vejen
I nabotjek af vandrammedirektivet fra 2018 står at: "vedrørende næringsstofbidrag til kystvande, anvender alle de undersøgte lande, undtaget Danmark, koncentrationer af fosfor og kvælstof frem for belastningstal i tons pr. vandområde i deres vandplaner".
Ingen steder i Vandrammedirektivet står der noget om totale mængder, men kun koncentrationer.
Derfor må vi også gøre som vores nabolande, ellers må EU-kommissionen inddrages.
Markagers interesssante laboratorieforsøg
Når Stiig Markager forlader modelverdenen og i stedet konkluderer på sine forsøg i laboratoriet, som i videoen nedenfor, afsløres noget meget interessant.
I to reagensglas med ens mængde søsalat tildeles fuld mængde kvælstof i det ene glas, og halv mængde kvælstof i det andet glas. I glasset med den reducerede mængde kvælstof er salaten lysegrøn og når halvt op i glasset, hvorimod glas nr. to med fuld mængde kvælstof er søslaten mørkegrøn og fylder hele laboratorieglasset.
Altså ved at knibe kvælstof får vi en mindre mængde søsalat med misvækst (godt for havmiljøet, siger Markager) hvorimod med fuld mængde kvælstof får vi en veludviklet og proteinrig søsalt.
Vi ved, at i de områder af verdenshavene, hvor der er mange næringsstoffer, flokkes fiskene. Og i 1990'erne, hvor 32 procent mere kvælstof fra danske landområder blev udledt til kystnært område, blev der landet 2-3 gange flere fisk i danske havne end i dag.
Når vi samtidig ved, at der via fødekæden medgår 1.000 kilo alger til 1 kilo konsumfisk, er det nok mere sunde og proteinrige alger, der skal have fokus. Her vil udledningen af den vigtige og livgivende nitrat-N fra landmandens dræn mere gavne end skade fiskeriet. Eller nok så vigtigt.
Fokus kan i stedet rettes imod det reelle problem, nemlig vores spildevandshåndtering, hvis forholdene i de kystnære farvande skal forbedres.
Hvor det udelukkende er fisk der har fokus, skal betydningen af skarv- og sælbestand også undersøges.
