Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Christian Lund: Grøn trepart kan øge klimaeffektiviteten i kvægproduktionen
Den historiske grønne trepartsaftale samler for første gang i nyere tid en lang række parter på tværs af landbrug- og miljøområdet og sætter rammerne for dansk landbrug og Danmarks fødevareproduktion i mange år frem.
Blandt de centrale elementer i aftalen er en struktur for hurtigere godkendelse af flere virkemidler. Frem mod 2030 være en fast-track-ordning til godkendelse af klimateknologier, så de hurtigst muligt kan komme i brug og reducere udledningerne og dermed afgiftsgrundlaget. Derudover er der sat penge af til tilskud til metanreducerende fodertilsætningsstoffer.
Og det er afgørende for kvægproducenterne, siger Christian Lund, formand for L&F Kvæg i en pressemeddelelse.
-En del af løsningen, når det kommer til at sænke udledningerne hos kvægbrugene, er ny teknologi. Vi kan ikke sætte strøm til en ko, og derfor er det afgørende, at vi som samfund investerer i at få de teknologiske løsninger i spil. Og der skal skabes incitament ude hos landmændene, for det er ikke alle teknikkerne, der er rentable.
Han glæder sig også over, at der i aftalen er lavet en tålelig model for en CO2-afgift
-Jeg ved, at der er blevet brugt mange kræfter på at få en struktur bygget op om afgiften, så klimateknologi kan tages hurtigere i brug, så det er muligt at undgå afgiften, hvis man benytter relevante klimavirkemidler på sin bedrift. På den måde kan vi blive ved med at udvikle dansk kvægproduktion og gøre den stadigt mere bæredygtig, så vi kan nå Danmarks klimamål og samtidig gøre en reel forskel for klimaet globalt, siger Christian Lund.
Afgiften vil blive indført fra 2030. Inden da skal strukturen være moden. Med et bundfradrag er der tale om en faktisk afgift på 120 kroner per ton CO2 i 2030 og 300 kroner i 2035, som dog ikke vil blive opkrævet hos den klimaeffektive landmand.
Afgiften rummer et genbesøg, der gør, at afgiften ikke nødvendigvis stiger efter 2032. Først skal man vurdere, om der er tilpas mange virkemidler, om konkurrenceevnen påvirkes og så skal der kigges på indfrielse af erhvervets klimamålsætninger og om der er en EU-regulering på vej. I aftalen fremgår det også, at en afgift ikke må stille dansk landbrug dårligere i den internationale konkurrence.
I aftalen er der også set på, hvordan klimafgiften kommer til at ramme de landmænd, der laver naturpleje eller har en slagtekalveproduktion og som måske ikke har samme mulighed for at anvende de samme virkemidler som andre kvægbrugere. Græsningsdage fremgår i aftalen, som et virkemiddel der allerede kan tages i brug. I aftalen arbejdes der med en bagatelgrænse for bedrifter, der undtager bedrifter med en relativt begrænset udledning af drivhusgasser. Men det skal der ses yderligere på.
Derudover er de centrale elementer i aftalen er en lokalt forankret tilgang til arealforvaltning, en arealfond på cirka 40 milliarder kroner, en struktur for hurtigere godkendelse af flere virkemidler, en CO2e-afgift på landbruget, en ny tilgang til arbejdet med vandmiljø og mere skov, natur og biodiversitet. Desuden er der i aftalen et vigtigt fokus på blandt andet generationsskifte, konkurrenceevne og et internationalt udsyn.
-Jeg er glad for at aftale nu er landet. Der er selvfølgelig mange detaljer og perspektiver, som der skal arbejdes intenst med de kommende måneder og år, men nu kan vi komme videre, både i samtalen om landbruget og med nødvendige investeringer. Vi er et mere attraktivt erhverv at komme ind i som ungt menneske i dag, end vi var for to dage side. På den måde er aftalen i høj grad til de nye generationer, og det er jeg stolt af, siger Christian Lund.
Den grønne trepart består af regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
