Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Historisk aftale splitter: Få overblikket over de mange reaktioner
Parterne i den grønne trepart er nu enige om en historisk omlægning af det danske areal, der skal give mere plads til natur og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse.
Med ved forhandlingsbordet har blandt andre siddet Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard.
- Der er tale om store og svære kompromiser. Det var en forudsætning for at være med i treparten i første omgang, og det har vi været indstillet på. Men vi har også fået reel indflydelse og sat markante aftryk, der bliver afgørende for Danmarks fremtidige fødevareproduktion og de kommende generationer af landmænd, siger Søren Søndergaard.
Der er dog en del kritikere, der mener, at Landbrug & Fødevarer slet ikke skulle være blevet i forhandlingerne.
- Landbrug & Fødevarer skulle være vores fagforening og stå op for os. Men i stedet er det åbenbart vigtigere at medvirke til at lave noget makværk, siger Jeppe Bloch, der er formand for Danske Svineproducenter.
Han kalder aftalen en rodebutik og mener ikke, at det hjælper på klimaet at sætte en afgift på smågrise. Som reaktion på trepartsaftalen vil han nu ikke investere en krone på sin bedrift, og han vil stoppe med grise fra 2031.
Heller ikke Bæredygtigt Landbrug har de positive briller på efter at have læse aftalen. Formanden stiller blandt andet spørgsmålstegn ved den jordomlægning, der skal i gang, da der er afsat 40 milliarder kroner til en grøn arealfond, der skal opkøbe landbrugsjord og omlægge det til skov, vådområder og beskyttet natur.
- Når man skal lave så kæmpestor en jordomlægning, kommer det til at stille spørgsmålstegn ved, hvilke jorde vi skal tage ud af drift, og hvad der udløser, at de skal tages ud. Er det ekspropriation eller er på frivillig basis? Sådan kan man blive ved med at stille spørgsmål, spørger formanden for Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær.
Også hos mælkeproducenten Jacob Bjerrum er det Den Grønne Arealfond, der bekymrer mest. Han har sammen med sin hustru igennem 22 år bygget deres gård op fra 40 til 800 køer og leverer 10 millioner kilo mælk årligt til Mammen Mejerierne.
Deres jord ligger lavt og tæt på Vorning Å, Kongsvad Mølle Å og Skals Å, og derfor er Jacob Bjerrum bange for, at det er en ejendom som hans, der skal tages ud af drift til fordel for buske, træer og vild natur.
- Det fylder rigtig meget. Uanset om vi så får en kompensation, så vil det jo være vores liv som landmænd, der vil slutte. Vi kommer ikke til at købe en anden ejendom og starte forfra, siger Jacob Bjerrum.
Flere positive muligheder
Det er dog ikke alle landmænd, der er skræmt af den nye trepartsaftale. En af dem er griseproducent Morten Yde Kirk, der også fagansvarligt bestyrelsesmedlem for miljø og klima i Fjordland. Han hæfter sig ved mulighederne i aftalen.
- Man kan altid diskutere, om man synes, det er rigtigt at skulle gå forrest. Jeg kan også se nogle kalde det for et eksperiment. Men jeg er af den holdning, at det er skønt, at folk har forventninger til os. For når folk forventer noget, så er det fordi, de regner med, at vi kan løse opgaven. Altså, at vi er dygtige til det, vi laver til dagligt, siger han.
I trepartsaftale bliver der også satset på biokul, som skal reducere udledningerne med 0,3 millioner ton CO2e i 2030. Biokul fremstilles ved hjælp af pyrolyse, så hos brancheforeningen vækker aftalen glæde.
- Den danske pyrolysebranche er parat til at levere de reduktioner for Danmark, der skal til. Teknologien er klar og skalerbar og med både stabile rammevilkår og et udbud fra 2027, så kan vi reducere mange millioner ton frem mod 2035 og endnu flere frem mod 2045. Det er en stor tillid, der vises vores branche, og den skal vi leve op til, siger Martin Lünell, der er bestyrelsesformand i Pyrolyse Danmark.
Trepartsaftalen har taget udgangspunkt i den rapport, som Svarer-udvalget afleverede først på året. Efter at have set den nye aftale vurderer professor Michael Svarre, at jordprisen nu skal stige 15 procent.
- Jordpriserne er steget ret markant over de sidste tre år, og det er de jo, fordi der er nogen, der vil stille solceller op, nogen der vil stille vindmøller op, og nu er der nogen, der gerne vil plante skov, så det vil sige, at jordprisen vil stige kraftigt, fordi der er større efterspørgsel efter den, siger Svarer.
Den nye CO2-afgift på 300 kroner per ton CO2e i 2030, som vil stige til 750 kroner per ton CO2e i 2035, har et bundfradrag på 60 procent. Det betyder, at den effektive afgift dermed vil udgøre 120 kroner per ton CO2e i 2030. Det er fem kroner lavere, en den laveste model fra Svarer-rapporten.
Men ifølge formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen, er det en fejl, at man ikke kun fokuserer på fossilt CO2. Han mener dog, at det er positivt, at afgiften er udskudt til 2030.
- Det positive er, at vi i de seneste to-tre år, hvor vi har snakket om det her, er blevet meget klogere og har opnået meget beregningsmæssigt. Derfor er det positivt, at indfasningen er udskudt til 2030, for så er der tid til, at vi kan blive endnu klogere, siger Kjartan Poulsen.
Økonomiministeriet vurderer, at aftalen vil medføre et samlet jobtab i landbrug og skovbrug på omkring 1.500 arbejdspladser i 2030.
