I den nye trepartsaftale skal biokul stå for en sjettedel af de samlede reduktioner i 2030. Biokul skal reducere udledningerne med 0,3 millioner ton CO2e i 2030.
- Pyrolyse er et af de mest effektive klimahåndtag for landbruget, og derfor er vi selvfølgelig glade for, at den grønne trepart satser på teknologien. Men lovgivningen står stadig i vejen for en stor udrulning af pyrolyse, og det skader den grønne omstilling. Ryddes de sten af vejen, er vores bud, at vi kan få skaleret produktionen, og der er også allerede opført testanlæg, som producerer biokul i dag. Det er altså ikke en fjern fremtidsteknologi, men noget der sker i dag, siger ledende partner i CIP Fonden, Charlotte B. Jepsen, i en pressemeddelelse.
Biokul fremstilles ved hjælp af pyrolyse, hvor man opvarmer restprodukter fra eksempelvis landbruget eller biogasanlæg og får gasserne til at forlade materialet og blive til energi. Tilbage er rester af kulstof, som bindes i biokullet og gør det muligt at lagre kulstoffet i hundredvis af år til gavn for klimaet.
I aftalen hedder det, at pyrolyse vil kunne spille en helt central rolle i at understøtte regeringens ambition om klimaneutralitet i 2045.
- Vi skal huske på, at der er en dag efter 2030. Selvom teknologien er kendt, så er markedet for biokul stadig i dets opstart. Potentialet for biokul bliver kun større på længere sigt. Det er derfor helt rigtigt at handle nu. Det kan potentielt blive en ny eksportcase til resten af verden, hvis vi viser, hvordan landbruget succesfuldt kan omstilles.
CIP Fonden er en uafhængig handletank, der fungerer som samlings- og koblingspunkt for beslutningstagere, erhvervsliv og vidensaktører. De arbejder med samfundsprojekter, som anviser langsigtede og handlingsorienterede løsninger på strukturelle samfundsudfordringer inden for områderne landbrug og fødevarer, data og digitalisering samt energi og infrastruktur.
