Lyt til artiklen:

Svarer efter trepartsaftalen: Jordprisen vil stige 15 procent

00:00
Hastighed: ???x
01:24

Det er ifølge professor Michael Svarer meget, meget lukrativt at være jordejer for tiden.

- Jordpriserne er steget ret markant over de sidste tre år, og det er de jo, fordi der er nogen, der vil stille solceller op, nogen der vil stille vindmøller op, og nu er der nogen, der gerne vil plante skov, så det vil sige, at jordprisen vil stige kraftigt, fordi der er større efterspørgsel efter den sagde professoren i radioprogrammet Guld og grønne skove på Danmarks Radios P1.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Michael Svarer anslår, at hvis jord skulle handles på en børs, så ville jordprisen være steget med 15 procent ved børsåbningen i morges sammenlignet med lukningsprisen i aftes.

Trepartsaftale er en katastrofe: Slut med investeringer hos svineformand

Se også:

Trepartsaftale er en katastrofe: Slut med investeringer hos svineformand

Professoren erkender dog, at der er forskel på, hvordan landmænd vil opleve effekten af den grønne trepart.

- Det bliver dyrere for landmændene at producere, fordi de skal betale klimaafgifter. Det betyder, at der kommer stigende priser på produktion, og der kommer lavere produktion og lavere beskæftigelse, siger han.

Men samtidig konstaterer han, at der kommer øget tilskud og øget efterspørgsel efter jorden, så de, der kan sælge jord, vil opleve forbedret økonomi.