Debat: Fusker eller forsker?

Stiig Markager er professor i marinøkologi og biogeokemi. Der går ikke en uge, uden forskeren er i medierne. Han står åbenbart øverst på journalisternes liste over forskere, der ved noget om iltsvind. De kunne dog lige såvel ringe til andre, som har en mere nuanceret og objektiv viden om emnet. Stiig Markager kan kun sige det samme; 'landbrugets kvælstof er skyld i iltsvind'.

De udtalelser, som Stiig Markager fremfører, er i strid med, hvad man mener hos vores nabolande Sverige og Tyskland. I Sverige er der ingen restriktioner på kvælstof trods det, at svenskerne har samme udfordringer med havmiljøet, som vi har i Danmark. Her fokuseres kun på fosfor og spildevand. Hvad adskiller Skåne fra Sjælland? Samme jordtype, samme klima og samme vandområde.

Hvorfor strider Markagers opfattelse så konsekvent mod den svenske? Er svenskerne dummere end Markager?

Se også:

Debat: Skal landbrug lukkes ned på grund af utroværdig forskning?

Østersøen har et belastet vandmiljø. Det skyldes udløb af især spildevand fra flere end 100 millioner mennesker, især fra Østeuropa, gennem de store floder. Spildevandsrensningsanlæg er ikke det, som der bruges flest penge på i Østeuropa. At udtale, at Danmark og især Bornholm har nogen som helst påvirkning af Østersøen, er det rene vrøvl. Det siger sig selv.

Alligevel kan Markager holde indlæg på Bornholm, om hvor forfærdeligt det er, at bornholmske landmænd er skyld i iltsvind i Østersøen.

Det forventes, at der kommer et sted mellem 350.000 og 500.000 tons kvælstof fra Østersøen hvert år, som løber gennem de danske bælter og videre op i Kattegat og Skagerrak. På nordsiden af bælterne, der agerer som en flaskehals, aflejres kvælstof og organisk materiale. Det er tilfældigvis her, at vi hvert år har iltsvind.

På den svenske hjemmeside shmi.se, der er pendant til DMI i Danmark, produceres hver dag et kort over blågrønalger og iltsvind. Man behøver ikke være professor for at se, hvor problemerne kommer fra. Primært fra Sankt Petersborg gennem Finske Golf. Herefter kan man følge strømmen af blågrønalger helt ned på den anden side af Bornholm. Områder med opblomstring af blågrønalger er de områder, der efterfølgende får iltsvind.

Så længe, der ikke gøres en indsats fra Ruslands side, vil der altid være iltsvind i Østersøen.

Se også:

Debat: Markager svarer Knud Jeppesen

Stiig Markager udtaler, at dansk landbrug bidrager med 90 procent af den samlede kvælstofmængde i havet. Det står forskeren helt alene med. Der findes ikke målinger, der bekræfter dette. Der laves hvert år modelberegninger. Forskerne beregner den samlede kvælstoftilførsel til vandmiljøet. Derefter trækkes den samlede mængde kvælstoftilførsel fra spildevandsrensningsanlæg, samt bidrag fra udledninger i det åbne land (ikke fra landbrug). Når det samlede bidrag fra disse trækkes fra den totale beregnede kvælstofmængde, vurderes det at resten kommer fra landbruget.

Disse tal er omgærdet af meget stor usikkerhed. Det kan være, at landbrugets bidrag kun udgør 50 procent af den samlede mængde kvælstof. Ingen ved det.

Kvælstof er en meget udefinerbar størrelse og ikke 'bare' kvælstof. Kvælstof er nemlig mange ting. Atmosfæren består af 78 procent kvælstof. Den del, som kan tabes gennem landbrugsjorden, hedder nitrat. Nitrat er en klar væske uden lugt. Nitrat udgør ingen trussel mod vandmiljøet, da der ved tab af nitrat ikke sker en forurening af vandmiljøet. Nitrat er et naturligt stof, som til alle tider har været i vandløb og søer. Kun når nitrat blandes med fosfor, sker der en opblomstring af plantevæksten i vandmiljøet. Lige som når man gøder planterne i haven. Det er der ikke noget galt ved. Uden kvælstof i vandet, dør vandplanterne og fiskene.

Forskellen mellem nitrat og kvælstof fra spildevand, er at nitrat er NO3, hvorimod spildevand indeholder organisk kvælstof, ammoniak, ammonium, fosfor og en lang række miljøfremmede stoffer, som skader vandmiljøet. Derfor kan kvælstof i nitrat og spildevand ikke bare sammenlignes 1:1.

De golde fjordbunde, som gang på gang vises, er ikke et udtryk for nitratoverskud. Tværtimod. Var det nitrat, så var bunden ikke gold og beklædt med 'liglagen'. Så var bunden fyldt med grønne planter. De døde områder på havbunden skyldes store mængder spildevand, som er tilført vandmiljøet gennem århundreder. Disse nedbrydes ikke og lægger sig som et stadig tykkere lag på havbunden.

Stiig Markager har tidligere udtalt at 96 procent af kvælstof i fjordene ligger på bunden i slammet. Hvordan kan Markager så udtale at landbruget bidrager med 90 procent af kvælstoffet til vandmiljøet, når 96 procent ligger på havbunden? Nitrat som kan udvaskes fra landbrugsjorden, nedbrydes under retention til frit kvælstof, som der i forvejen findes 78 procent af i atmosfæren. Organisk kvælstof i spildevand kræver nitrat for at kunne nedbrydes. Derfor ses der ofte iltsvind om efteråret, når der ikke længere er nitrat i vandet.

Landbruget bruger i dag lige så lidt kvælstof, som vi brugte 1965. Vi bruger mindre for hvert år, i modsætning til hvad Markager udtaler. 'Landbrugspakken' fra 2015 har fået meget skældud. Sagen er dog den, at landbruget i dag anvender mindre kvælstof, end hvad der var i kvælstoflandekvoten, inden 'Landbrugspakken'. Igen er Markager ude med påstande, der ikke er rigtige.

Siden 1987 er der indført en lang række vandmiljøplaner og en række love, som alle skal begrænse udvaskning fra landbrugsjorden. Tabet fra landbrugsjorden er mere end halveret siden, uden det har haft nogen effekt på vandmiljøet. Tværtimod er vandmiljøet blevet ringere år for år, trods den store reduktion!

Markager nævner at tre udenlandske evalueringer bekræfter hans påstande. Det er ikke rigtigt. Alle tre evalueringer fra udenlandske forskere siger det samme. De danske tiltag bidrager til forbedring af vandmiljøet, men en ensidig fokus på kvælstofbegrænsninger vil ikke løse problemerne. I stedet skal der fokuseres mere på rensning af spildevand, bundtrawl, overfiskeri m.m..

Den seneste evaluering, blev ikke frigivet, før Stiig Markager havde kommenteret og haft mulighed for at rette i den. Hvordan kan man kalde en evaluering med ført hånd, for uafhængig? Det er fusk!

Markagers udsagn bliver mere og mere skingre. Og fjerner sig mere og mere fra virkeligheden. Den ene dag, kommer 70 procent af kvælstof fra landbruget. Den næste dag 90 procent. Opmærksomheden er gået ham til hovedet og den sidste del af hans sunde fornuft er for længst fordampet. Han gentager sig selv og sine påstande, ud fra den præmis, at jo flere gange en forkert påstand gentages, jo mere rigtig bliver den.

Det værste er, at Markager virker troværdig. Det gør manipulatorer altid. De manipulerer med folk. De fremstår sympatiske, selv når de lyver. Men kigger du ham i øjnene, kan du se løgnen.

For øvrigt har jeg et havebassin, som vi hvert år er nødt til at rense for alger. Der bliver hverken tilført gødning, eller husdyrgødning, men kun grundvand og atmosfærisk luft. Andre må have undret sig over tilsvarende?

Tilsvarende er der ikke en overløbsdam eller et gadekær, hvor der ikke findes alger. Tilsvarende de store søer i København, hvor der hvert år dannes lag af blågrønalger, som nogle år må fjernes mekanisk. At give landbruget skylden for disse, er der dog ingen der drister sig til. Algernes opblomstring skyldes forurening i byerne. Der er langt til den nærmeste kornmark.

Dårligt vandmiljø og iltsvind, er vi alle skyld i. At pege på landbruget er nemt. Det er straks langt sværere at erkende, at vi alle er skyld i problemet. Vi behøver ofte en syndebuk. Stiig Markager løber dette ærende, for alle der gider høre det.

Det ændrer ikke på, at han er en fusker.