Abonnementsartikel

Var det for varmt og vindstille, faldt køernes foderoptagelse, og de havde heller ikke den store lyst til at komme til malkerobotten - det har to ventilatorer nu ændret på.

De varme sommerdage har før været lidt en udfordring for køerne på Overgård nær Nøvling i det vestjyske. Sidste år var heller ingen undtagelse.

- Det var en meget heldig sommer, for der var mange varme dage, siger Arne Østergaard, ejer af bedriften.

Men inde i stalden bliver varmen ikke bifaldt lige så meget. Og Arne Østergaard valgte derfor at få sat to loftsventilatorer op lige op til sommerferien i 2014.

...Succesen er, at vi kan holde køerne ved foderet...

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det var temmelig varmt, så vi var klar til at få dem op, fortæller han.

Han har drevet bedriften siden 1996, hvor han de første fire år var i I/S med sine forældre. Det første år blev der bygget løsdriftsstald med en sildebensmalkestald. I 2004 blev der bygget en ny del på stalden, og endelig i 2009 blev stalden ombygget, og der blev indsat tre stk. Lely malkerobotter. Malkerobotterne står i midten, så de deler den gamle og nye del af stalden.

- Vi har ingen planer om at bygge mere, men optimere på det, der er, siger Arne Østergaard.

Og luften inden i stalden var altså noget af det, som kunne forbedres. I den ældste del af stalden, hvor kvier og goldkøer går, er der ventilatorer med kanaltræk.

- De larmer betydeligt mere, men de har også en helt anden pris, siger Arne Østergaard.

Køerne hygger sig

Hos de cirka 185 køer i det malkende hold, som går i den nye del af stalden, oplevede han, at køerne gik væk fra foderbordet, hvis det var for varmt og vindstille.

Løsningen blev to meget støjsvage ventilatorer fra Rotor A/S.

- Vi ville gerne have trækket hen over foderbordet, men jeg brugte noget tid på at tænke over, hvordan ventilatorerne skulle placeres, fortæller Arne Østergaard.

Og han har fundet frem til, at det nok er vigtigt at få ventilatorerne placeret midt i luftstrømmen.

- Så de kan få fat i nok luft, og jeg fornemmer, at ventilatorerne kan nå næsten sammen, forklarer han.

Forskellen i stalden sås med det samme.

- Succesen er, at vi kan holde køerne ved foderet, fastslår Arne Østergaard og tilføjer:

- Vi har holdt samme antal rationer sidste sommer, selvom vi plejer at skære lidt ned på foderet. Køerne stod og hyggede sig under ventila-torerne, og det er helt sikkert, at foderoptagelsen er bedre.

Der, hvor der var mest træk, var der ofte bare pletter på foderbordet.

Luften er frisk

Ventilatorerne kan også køre baglæns, så de tager luften op. Det kan ifølge Arne Østergaard være en fordel i vintermånederne.

- Men jeg kan ikke sige, om det har haft nogen direkte effekt, men jeg synes, at luften er mere frisk, påpeger han.

På de varme dage er der heller ingen ammoniakluft i stalden.

Gyllesystemet består af en ringkanal, og gyllen pumpes ud af stalden hver femte uge.

- Vi kan bedre kontrollere gyllegasserne, når gyllen cirkuleres ved, at ventilatorerne kører og blander luften, forklarer Arne Østergaard og tilføjer:

- Det gør de vældig effektivt.

Ventilatorerne bruger 1,1 kWh hver, når de kører med maksimal effekt. Og det ser Arne Østergaard som småting i det store regnestykke, hvor malkerobotterne står for en stor del af energiudgifterne.

Mislykkede malkninger er reduceret

Ventilatorerne er styret af en temperaturføler, og når de er mest gang i dem, blæser strøelsen også væk i sengebåsene.

- Det er en ulempe, men en konsekvens af, at de flytter så meget luft - det er en pris, jeg er villig til at betale, siger Arne Østergaard.

Luften, som ventilatorerne får sat gang i, fortsætter op gennem stald-en, så der er glæde af den selv i den gamle del af stalden.

En anden fordel er, at ventilatorerne sørger for, at der er luft ved malkerobotterne. Og det medvirker ifølge Arne Østergaard til at reducere antallet af fluer ved robotterne.

- Jeg kunne mærke inde i robotrummet, at der var et luftskifte. Og det tyder også på, at køerne hellere vil gå op til robotterne, fortæller Arne Østergaard.

Han erfarede desuden, at der ikke var så mange mislykkede malkning-er. Når fluerne var værst, var der nemlig mange afsparkninger.

- Vi oplevede heller ikke et ydelsesfald sidste sommer, som jeg ellers kunne forvente om sommeren, siger Arne Østergaard og fortsætter:

- Der var heller ikke så mange coli-tilfælde.

For mange nyinfektioner

Yversundheden ligger Arne Østergaard meget på sinde, og han har netop bestilt et celletals-turnaround for at se, om antallet af nyinfektioner kan reduceres.

- Yver er helt klart et fokusområde, og jeg håber, at det er noget, vi kan få flyttet os lidt på, siger han.

Det geometriske celletal ligger på 172.000.

- Så der er plads til forbedringer, konstaterer Arne Østergaard og fortsætter:

- Jeg har mange køer, som jeg reagerer på - men jeg har også en lav tolerancetærskel.

Lige nu tages mange kirtelprøver, og Arne Østergaards mål er at komme ned på 10-15 køer.

Nye madrasser

Bentøjet er der stort set ingen problemer med i besætningen.

- Det er yverrelateret, jeg udsætter køerne på, siger Arne Østergaard.

Hans håb er at få en til to kalve mere ud af hver ko ved at få styr på blandt andet yversundheden.

- Holdbarheden er kommet i fokus, og vi vil jo gerne have ældre køer, siger han.

Et andet tiltag i stalden er nye madrasser, og Arne Østergaard håber, at der falder lidt af fra Miljøteknologipuljen til investeringen.

- Vores system er desværre ikke til sand. Men hvad er det så, jeg kan gøre næstbedst, funderer han.

Han har endnu ikke fundet den rette løsning, men det er noget, som bliver flittigt diskuteret blandt andet med erfagruppen.

Her har fordele og ulemper ved bagkanter også været vendt. Og Arne Østergaards bekymring er, om de kan fungere i sengebåsene, når der er en del mælkespild på grund af robotmalkning. Han tænker blandt andet på, om mælken kan komme væk fra det organiske materiale, når der er bagkant.

De nuværende madrasser består af gummigranulat.

- De bliver meget hårde, når de har ligget i nogle år. Og der er huller i - de er simpelthen ved at være for slidt, og det går ikke i hånd med god yversundhed, siger Arne Østergaard og fortsætter:

- Så det er en af de småting, vi går og pusler med.

Måtte sælge kvote

Der er en skåneafdeling på dybstrøelse. Her kommer gamle køer og nykælvere, der er lidt stive i det ud.

- Jeg sørger for at få dem hurtigt derud, siger Arne Østergaard.

Alle førstekalvskøer - cirka en tredjedel af køerne - er samlet ved den ene robot. Dog er nogle af de største kvier i det andet hold sammen med de ældre køer, hvor der er to malkerobotter.

Ydelsen ligger på 12.000 kg EKM og er på vej op igen mod de 12.500 kg EKM, som den har været tidligere. Der har været lidt problemer med fodringen i efteråret på grund af en fejl i foderplanen. Og det var noget, som hurtigt gav udslag i ydelsen. Arne Østergaard måtte derfor ligefrem ud at sælge 75 ton kvote.

- Vi forventer at afslutte kvoteåret med en udnyttelse på 100,5 procent, som jeg havde planlagt, og vi flyver ind i næste produktionsår med fuld skrue, siger han.

Han finder det dejligt befriende ikke at skulle lave tilpasninger på grund af kvoten. Men indrømmer også, at der ikke bare kan gives fuldt los.

- Det er 100-150 tons, som vi kan producere ekstra i de her rammer, uddyber han og fortsætter:

- Når vi har robotterne, har vi ligesom en overligger for, hvor mange køer vi kan have.

Vil have en mindre ko

Noget andet Arne Østergaard pusler med er køernes størrelse. Han peger på, at staldene hele tiden bliver for små, og at det kræver nye anlægsinvesteringer. Men i stedet har han valgt at ændre avlsmålet.

- Jeg har fået avlsrådgiveren til at lave den sortbrogede ko lidt mindre, for der er for lidt plads i båsene, siger han og tilføjer:

- Men der er kun et par tyre på avlsplanen, som giver mindre afkom, så der er ikke så mange, der opfylder det mål, jeg gerne vil have.

Han er for glad for sortbrogede til, at han vil skifte til Jersey, som kunne være en løsning.

- Jeg har også luftet tanken om kombikryds, da jeg ikke er hellig omkring at have renracede dyr, siger han.

Men noget vil han gøre, for det er de allerstørste køer, som ligger dårligst i båsene - og samtidigt dem, der får trykninger.

- De skal ligge godt for at præstere max - og jeg vil gerne følge med de her sandfolk, siger Arne Østergaard med et smil.

I den ældre del af stalden er det planen, at facademuren skal rykkes ud, så der bliver en længere sengebås til de mest højdrægtige køer.

- Det er helt andre båselængder, man snakker om nu om dage, fastslår Arne Østergaard.

Han mener, at der altid kan gøres noget for at optimere inden for de rammer, man har.

Strandsvingel erstatter blanding 35

Også i marken skal der i år prøves noget nyt, idet der sås strandsvingel på den uvandede jord.

- Vi har knap en tredjedel, som kan vandes, fortæller Arne Østergaard.

Han vil gerne have græsmarkerne til at blive lidt ældre, da det koster at få dem lagt om. Og med en strukturblanding frem for blanding 35 håber han, at det kan lykkes.

- Jeg er dog spændt på, om de resultater med fordøjelighed, der har været fremme, holder, siger Arne Østergaard og tilføjer:

- Men nu er frøene købt, og beslutningen er taget.

Derudover overvejer han at gå fra fire til fem slæt, idet det fjerde slæt sidste år blev alt for vådt.

Maskinstation tager det tunge arbejde i marken, men pløjning og skårlægning står Arne Østergaard eller hans medarbejder selv for, hvis ikke der kommer andet i vejen.

- Vi har ikke investeret i store dyre maskiner - derfor har vi muligheden for at ringe efter maskinstationen, hvis vi er pressede i tid, siger han. ?