Lyt til artiklen:

Den stærkeste serieproducerede MF får dansk debut på Landsskuet

00:00
Hastighed: ???x
01:24

Den største serieproducerede Massey Ferguson får sin danske debut på Landsskuet i Herning, det meddeler Dansk Maskincenter og Massey Ferguson Danmark i en pressemeddelelse.

Der er tale om det første eksemplar af flagskibstraktoren fra 9S-serien i form af 9S-425 DYNA-VT, som bliver præsenteret på Landsskuet fra fjerde til sjette juli.

Artiklen fortsætter efter annoncen

9S-serien fik en flot og stort anlagt debut på Agritechnica 2023, og er nu klar til at vise sit nye design og store ydeevne frem for det danske publikum. Serien har motorstørrelser fra 285 til 425 hestekræfter, og er designet til både landmænd og maskinstationer ud fra MF´s motto: Farmers First, skriver parterner.

Modellen er udstyret med Protect-U-kabine, som skal give lave 69 decibel i kabinen, og dermed øge komforten. Hertil kommer DYNA-VT-transmissionen og en række andre ting, som i følge producenten gør 9S-serien til en af de mest avancerede og brugervenlige traktorer på markedet.

Maskinbladet så afsløringen af 9S på Agritechnica, og det kan man dykke ned i i linket herunder.

Massey Fergusons nye flagskib gør sin entré

Se også:

Massey Fergusons nye flagskib gør sin entré