Lyt til artiklen:

New Holland-forhandlere fløj kunder i privatfly til Belgien for at se ny stortærsker

00:00
Hastighed: ???x
02:55

Det var en tidlig start på dagen, som en gruppe vestjyske landmænd med en særlig interesse i ny mejetærskerteknologi havde tidligere på måneden.

Anker Bjerre havde i samarbejde med J.Hundahl, Skjern Maskinforretning, Traktorgården Give og New Holland Agriculture arrangeret en eksklusiv tur med privatfly til Zedelgem i Belgien. Det meddeler Anker Bjerre i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var samkørsel fra Anker Bjerre i Mejrup for de otte landmænd fra den del af forhandlernes områder, som havde bestilt en plads på turen. I selskab med to repræsentanter fra Anker Bjerre, Søren Romby og Karina Mattrup, blev der klokken 05.15 sat kurs mod Billund Lufthavn.

Alle forhandlere går sammen om stor New Holland stand på Agromek

Se også:

Alle forhandlere går sammen om stor New Holland stand på Agromek

- Det plejer at være en god ting at tage kunderne med ned at se fabrikken, og vi så produktionen fra svejsning, samling af gearkasser og hele vejen. Det er første gang, vi gør det på den her måde, hvor vi selv står for det og har lejet et privat fly, så vi ikke har tidsrøveren med mellemlandinger og ventetid i lufthavne, fortæller sælger Søren Romby til Maskinbladet.

De 29 New Holland-entusiaster landede i Oostende Lufthavn, gik direkte ind i bussen og ankom på New Hollands fabrik i Zedelgem i Belgien, hvor man producerer mejetærskere, bigballepressere og snittere.

CR11 titter frem i guldklæder

Se også:

CR11 titter frem i guldklæder

Det var hovedsageligt en mejetærsker, som var hovedmålet for turen. Nemlig det nyeste og største skud på stammen hos New Holland; CR11.

- De har lavet 22 CR11´ere, som skal køre i hele verden, og den vi kiggede på skulle til USA. Den er imponerende, og kunderne var også meget imponerede. Det var første gang, de så den rigtigt, hvor vi tog skærmene af og så, hvordan det hele var bygget, fortæller Søren Romby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Der var også tid til at se Brugge. Foto: Anker Bjerre.

Det var CR11, der var hovedattraktionen, men turen bød også på en tur i fabrikkens showroom, hvor der er traktorer, finsnittere og pressere, så der var rig mulighed for dækspark.

- Og så fik vi alt det sociale i Brugge, hvor vi så byen og fik noget godt at spise og kom helt tæt på kunderne. Det kan bare noget, konstaterer Søren Romby.

Mejetærskere fra New Holland til de største landbrugsbedrifter

Se også:

Mejetærskere fra New Holland til de største landbrugsbedrifter

Klar til at give tilbud

Han er ikke den eneste, der synes, at turen kunne noget, for faktisk skal han, når priserne på CR11 kommer til forhandlerne til juni, ud og give tilbud.

- Jeg har de første tre steder, hvor jeg skal ud og give en pris. Det er klart, at når man ser en nyudviklet maskine med mange ting, som er virkelig smarte, så rykker det noget i folk, siger Søren Romby, som også er sikker på at lignende ture kommer til at ske i fremtiden.

- Det er ikke sidste gang, at vi gør det på den måde.

rich-media-8
Det var første gang at kunderne kom så nær en CR11. Foto: Anker Bjerre.