Lyt til artiklen:

Rapport: Overlevelsesrate og produktivitet stiger

00:00
Hastighed: ???x
02:33

Der er positive takter i landsgennemsnittet for produktivteten i griseproduktionen, som netop har offentliggjort tallene fra 2023, skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Pattegrisedødeligheden er faldet med 0,9 procentpoint, og hertil kommer stigninger i produktiviteten på både fravænnede grise pr. årsso, daglig tilvækst samt foderudnyttelse for slagtegrise.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dansk griseproduktion er utrolig konkurrenceudsat. Vi har et lille hjemmemarked, så vores primære marked er verdensmarkedet. Man kan sige, at vi altid spiller på udebane. Derfor skal vi hele tiden styrke vores produktion og effektivt for at kunne følge med den hårde internationale konkurrence. Det er meget positivt, at vi i årets landsgennemsnit viser, at vi både kan styrke overlevelsen for både pattegrise og søer og fastholde og øge vores høje produktivitet, siger Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris.

Avl efter antal patter

Se også:

Avl efter antal patter

Den gennemsnitlige produktivitet i sohold viste i 2023 en fremgang på 0,7 fravænnet gris pr. årsso til 34,8 grise pr. årsso. Den totale pattegrisedødelighed er faldet med 0,9 procent til 22,4 procent, mens sodødeligheden er faldet med 0,3 procent til 14,2 procent.

Samtidig viser landsgennemsnittet en forbedring i reference-foderudnyttelsen for slagtegrise med 0,3 FEsv pr. kilo tilvækst til 2,64 FEsv pr kilo tilvækst og referencetilvæksten steg med 15 gram til 1.055 gram pr dag.

Sektordirektør for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, Christian Fink Hansen, understreger at landsgennemsnittet 2023 viser, at avlssystemet nu har knækket koden til højere overlevelse samtidig med, at produktiviteten fortsat forbedres.

- Landsgennemsnittet for 2023 viser, at vi nu har knækket koden til styrket overlevelse og styrket effektivitet. Det tidligere avlsmål havde en utilsigtet, negativ sammenhæng mellem overlevelse og produktivitet, hvilket førte til at vi desværre så en stigende dødelighed. Den udvikling er nu vendt, og samtidig fortsætter vi med at se produktivitetsforbedringer i dansk griseproduktion, det er meget positivt, siger Christian Fink Hansen.

Flere pattegrise overlever med nye avlsmål

Se også:

Flere pattegrise overlever med nye avlsmål