Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
42-årig mand anholdt og sigtet for drab på kollega på slagteri
Politiet har anholdt en 42-årig mand i forbindelse med en hændelse mellem to ansatte på slagteriet i Holsted. Den 42-årige er sigtet for drab i forbindelse med hændelsen, hvor en anden mand kom til skade og siden afgik ved døden.
Det var angiveligt et skænderi mellem to slagteriarbejdere, som udviklede sig, da en slagteriarbejder under et skænderi skar halsen over på en anden. Det skriver JydskeVestkysten
Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at de klokken 11.31 modtog anmeldelsen og kunne klokken 12.48 anholde den 42-årige mand i Kolding Kommune.
Der vil senere blive truffet afgørelse om, hvorvidt den 42-årige fremstilles i grundlovsforhør.
Syd- og Sønderjyllands Politi har været til stede på slagteriet siden hændelsen, hvor de er i gang med efterforskningen.
De pårørende til den dræbte 42-årige mand er underrettet.
- Af hensyn til efterforskningen har vi ikke yderligere oplysninger i øjeblikket, oplyser politiet.