60 millioner skal vurdere sikkerheden af biobaserede produkter i landbruget

Landbruget har i mange år brugt kemiske løsninger til at fjerne ukrudt, bekæmpe skadedyr og gøde jorden, men de biobaserede produkter har potentiale til at erstatte miljøskadelige pesticider og sprøjtegifte.

Men før de nye biologiske løsninger kan tages i brug, er det nødvendigt at undersøge, hvor sikre de er både i forhold til mennesker og miljø, mener blandt andre Statens Serum Institut.

Novo Nordisk Fondens Challenge Programme har bevilget 60 millioner kroner til et nyt forskersamarbejde, der skal bidrage til bæredygtige løsninger i landbruget og til at udvikle nye metoder, der kan måle risikoen ved de biobaserede løsninger. Det er Statens Serum Institut der sammen med Århus-, Aalborg- og Københavns universiteter har modtaget pengene.

- Som led i en bæredygtig udvikling er der i det seneste årti gjort store fremskridt inden for mikrobiologiske løsninger til at beskytte afgrøder, forbedre afgrøders kvalitet og bekæmpe skadedyr og forurening. Men vi er nødt til at kunne vurdere, hvor sikre de er, før vi begynder at tage dem i brug, siger Søren Persson, der er seniorforsker i Sektion for Fødevarebårne Infektioner på SSI i en pressemeddelelse.

Se også:

Svampesygdom kan mindske global hvedeproduktion med 13 procent

Et eksempel på et biobaseret produkt kan være bakterier, og i dette tilfælde skal det undersøges, om de påvirker naturlige økosystemer eksempelvis ved at fremme sygdomsfremkaldende bakterier eller leder til produktion af uønskede stoffer.

Mangler værktøjer

SSI har en andel af budgettet på 7,3 millioner kroner og vil bidrage med udvikling af en AI-drevet model til at skelne mellem harmløse og sygdomsfremkaldende bakterier i komplekse prøver samt udvikling af metoder til kortlægning af, hvordan tilsatte mikroorganismer spredes og påvirker eksisterende mikroorganismer i miljøet.

Se også:

585 millioner til forskning i klimarobuste afgrøder

- Der mangler værktøjer, som kan afsøge potentielle risici for mennesker og miljø ved brug af sådanne biologiske løsninger. Projektet har til formål at bringe ny viden inden for dette område ved at kombinere ekspertiser indenfor miljø- og plantebiologi, mikrobiologi, metagenom-sekvensanalyser, bioinformatik, AI, regulatorisk lovgivning, bakteriel virulens og resistens, siger sektionsleder Eva Møller Nielsen.

Projektet vil løbe over de næste seks år.