Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
102 malkebesætninger i USA er smittet med fugleinfluenza
Myndighederne i staten Michigan i USA tilbyde nu bedrifter ramt af fugleinfluenza op til knap 200.000 kroner for at samarbejde med føderale og statslige myndigheder om at undersøge, hvordan virussen kommer ind på deres bedrifter, fortæller Michigan Department of Agriculture and Rural Developments direktør, Tim Boring, til Reuters.
I følge det amerikanske landbrugsministerium er fugleinfluenza-virussen blevet rapporteret i 102 malkekvægsbesætninger på tværs af 12 stater siden slutningen af marts. Tre medarbejdere på malkebedrifter har også fået virussen.
Staten Michigans landbrugsministerium har besluttet at yde tilskud til op til 20 gårde fra statslige fonde. Målet er at hjælpe med tab forbundet med syge dyr og dække omkostningerne for landmænd og deres personale, når de arbejder sammen med videnskabsfolk, siger Tim Boring.
De danske myndigheder følger situationen og udviklingen i USA tæt. I følge fødevareminister Jacob Jensen (V) vurderes situationen jævnligt af Myndighedsgruppen til Koordinering af Zoonoser (KOZ0). Gruppen består af Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for patientsikkerhed, Statens Serum Institut, Miljøstyrelen, Københavns Universitet og Fødevarestyrelsen.
Dansk Veterinær Konsortium lavede tilbage i maj en risikovurdering for smitte med fugleinfluenza til danske besætninger:
"DK-VET har udarbejdet en rapport, der konkluderer, at det er meget usandsynligt, at kvæg i Danmark kan smittes med den amerikanske variant af fugleinfluenza. Usikkerheden på vurderingen er høj, da der er mange uafklarede forhold og meget lidt kendskab til hvordan influenza virus generelt opfører sig i køer".