Lyt til artiklen:

Kompliceret kartoffel-år giver travlhed på værkstedet

00:00
Hastighed: ???x
05:03

På værkstedet hos WekoAgro Machinery i Bording er der travlere end nogensinde. Det skyldes, at det er her, kundernes kartoffeludstyr af mærkerner AVR og Standen bliver serviceret, og det våde efterår og forår, der gav udfordringer i kartoffelmarkerne, har naturligt sat sine spor på maskinerne. Nu gøres de klar til den næste tur i marken. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Det er Troels Germandsen, der er værkfører i Bording, der styrer slagets gang på værkstedet. Sammen med en flok på i alt 11 montører og tre lærlinge, sørger de sammen for at klargøre alle solgte maskiner; nye såvel som gamle. Derudover sikrer de, at alle kundernes kartoffeludstyr løbende bliver vedligeholdt og serviceret. Og i år er det særligt eftersyn, der fylder meget på værkstedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stor variation i kartoflerne: Hav fokus på næring og skimmelsprøjtninger

Se også:

Stor variation i kartoflerne: Hav fokus på næring og skimmelsprøjtninger

- Sidste år var udfordrende og kompliceret for kartoffelavlerne. Da der skulle høstes, stod kartoffelmarkerne under vand. Det gav store udfordringer, og kartoffeloptagerne blev udsat for deres hidtil største prøvelse. Netop derfor er service og eftersyn af maskinerne vigtigere end nogensinde, men også mere tidskrævende, forklarer værkfører Troels Germandsen og fortsætter:

- Hvor vi førhen var to mænd i to dage om en maskine, tager det i dag tre dage at lave eftersyn, da vejret har været særligt hårdt ved maskinerne. Og den øgede arbejdsbyrde har medvirket til flere ansættelser på værkstedet i både Bording og Hoven.

Det tunge arbejde i kartoffelmarkerne kræver et særlig stort fokus på service og eftersyn, peger værkføreren på.

rich-media-3
Udover værkføreren er der 11 montører og tre lærlinge på værkstedet i Bording. Foto: WekoAgro Machinery.

- Arbejdet med kartofler er generelt hårdt for maskinerne, da det både er tungt arbejde samtidig med, at meget skidt og jord skal igennem maskineriet. For, at de dyrebare maskiner skal holde i mange år, er det særligt vigtigt, at kartoffelavlerne prioriterer at få foretaget et årligt eftersyn på maskinerne, siger han.

Service er tillid

Sidste års komplicerede efterår har givet et naturligt større fokus blandt kunderne på service og eftersyn. Derfor er man hos WekoAgro Machinery også godt tilfredse med, at man har både kapacitet og reservedele til at imødekomme kundernes øgede behov for service.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For værkføreren Troels Germandsen har det både stor betydning, at man har mandskab og alle de nødvendige reservedele på lager, men også at kunderne sætter større fokus på service. For det er netop dét, hans hjerte brænder for.

- Jeg har mere end fem års erfaring indenfor netop kartoffeludstyr, og derfor ved jeg, hvor stor betydning service kan have på det endelige udbytte. Det er meget afgørende for mig, at udstyret ikke bremser produktionen, og her kan jeg og mine medarbejdere spille en helt central og vigtig rolle, forklarer han.

Hasmark Vestergaard investerer i ny bomvander til 190 hektar med løg

Se også:

Hasmark Vestergaard investerer i ny bomvander til 190 hektar med løg

For værkføreren Troels Germandsen er god service dog mere end blot at skifte sliddele på de enkelte maskiner, Det er også et spørgsmål om tillid.

- Det er utrolig vigtigt, at kunderne har tillid til os på værkstedet. Og vi får kun kundernes tillid ved at give alle den samme gode behandling; uanset opgavens størrelse. Og heldigvis er jeg på en arbejdsplads, der prioriterer og vægter service utrolig højt, siger Troels Germandsen og fortsætter:

- Kunderne har ikke tid til at holde stille, og det ved de godt, at jeg ved. Derfor bliver jeg også utrolig glad, når kunderne ringer til mig, for så har de tillid til, at jeg og mit hold kan løse deres udfordring hurtigt, så de kan komme tilbage i marken, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En branche med fremtid

Det var egentlig lidt af et tilfælde, at værkføreren i Bording havnede i kartoffelbranchen, men efter at have arbejdet med kartoffeludstyr i mere end fem år, har han ikke i sinde at skifte branche lige foreløbig.

- Jeg er meget fascineret af kartoflens mange muligheder, som jeg ikke anede noget om, før jeg for fem år siden kom ind i branchen, forklarer Troels Germandsen, der blev udlært som klejnsmed i 2007.

Wekoagro har plus på bunden og ser lyst på fremtiden

Se også:

Wekoagro har plus på bunden og ser lyst på fremtiden

Efter Troels Germandsen blev færdiguddannet, kørte han som montør i udlandet. Men da en af hans kammerater fik et job som montør af kartoffelmaskiner, gik der ikke længe før Troels Germandsen fulgte efter. Sidenhen arbejdede han som montør i cirka fem år, før han fik jobbet som værkfører i Bording.

- Jeg synes det er et spændende job, hvor jeg også er en del af den overordnede planlægning, hvilket, jeg synes, er sjovt. Men derudover elsker jeg også at arbejde i kartoffelbranchen, da jeg synes, det er en branche, der er konstant i udvikling. Vi ser hele tiden, at både maskinerne og kartoflens anvendelsesmuligheder udvikles. Og derfor er det bestemt en branche med fremtid i, siger Troels Germandsen.