Landboforeningen LASJ, som er opstået som følge af fusion mellem Odsherreds Landboforening og Sjællandske Familielandbrug, er taget under rekonstruktion, det fremgår af Statstidende
Skifteretten har indledt en rekonstruktionsbehandling 27. maj.
Landbrugsavisen har været i kontakt med formand Ole Karmsteen, der ingen kommentarer har til sagen.
Ifølge avisen mødes man med en besked om, at foreningens kontor er lukket, når man kontakter en medarbejder i foreningen. Ligeledes henviser beskeden til. at alle henvendelser skal rettes til det Aarhusianske advokatfirma Rödstenen.
Kort tid efter rekonstruktionsbehandlingen blev indledt meddelte foreningen i en pressemeddelelse, at man sendte alle sine regnskabskunder til Agrovi.





