Lyt til artiklen:

Bredal demonstrerer præcisionsgødskning

00:00
Hastighed: ???x
03:24

Bredal tager i år den nye bugserede kalk-/gødningsspreder K110 XESC med på deres stand på årets udgave af landbrugsmessen Borgeby Fältdagar i Sverige.

K110 XESC har ekstra store hjul og spredebredde på op til 48 meter og liftophængte F4-gødningsspredere med ISOBUS-styring og sektionskontrol. F4-sprederen bliver demonstreret begge dage på Borgeby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den nye Bredal K110 XESC er en kombineret kalk- og gødningsspreder. Med den længere beholder er kapaciteten øget til 11 kubikmeter, og så kan den udstyres med ekstra store hjul med en diameter op til to meter. Det er første gang, Bredal K110 XESC vises på Borgeby Fältdagar, oplyser den danske virksomhed i en pressemeddelelse.

rich-media-2
F4-sprederen har gradueret gødskning, skelspredning, kilespredning og restbreddespredning. Den fås i en særdeles robust udgave med beholder rustfrit stål. Pressefoto

Bredal fremhæver, at hjuldimensionen giver ekstra frihøjde og et mindre specifikt jordtryk.

- Resultatet er væsentlig bedre fremkommelighed, så sprederen ruller nemmere. Der er også mulighed for at montere smallere dæk, der passer til plejesporene og dermed er mere skånsomme mod afgrøderne.

Den nye spreder er udstyret med Bredals foldbare XE-spredeværk, der har en spredebredde op til 30 meter med kalk, 40 meter med urea og 48 meter med handelsgødning.

Stort testcenter sørger for pålidelige spredetabeller hos Bredal

Se også:

Stort testcenter sørger for pålidelige spredetabeller hos Bredal

- Den brede spredning af kalk betyder, at sæsonen for kalkudkørsel kan udvides, fordi den kan køre i plejesporene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover har den nye spreder sektionskontrol, tilt-sensor med tilpasset dosering ved kørsel på ujævnt terræn, kantspredning til begge sider, vejeceller og ISOBUS-opkobling til traktorens GPS.

Liftophængt F4 til de professionelle

Bredal F4-sprederen er en liftophængt løsning med stor kapacitet. Den er bygget i høj kvalitet og udviklet til at imødekomme de forskellige krav til gradueret gødskning, skelspredning, kilespredning og restbreddespredning.

- På F4-sprederen fremføres handelsgødningen på to bånd, der styres uafhængigt af hinanden. De spreder efter princippet med 4-dobbelt overlap, hvor hver spredetallerken arbejder i dobbelt arbejdsbredde som på de store bugserede spredere. Det sikrer en meget høj præcisionen i tildelingen af gødning.

rich-media-5
K85 er en kombineret spreder til jordbrugskalk, handelsgødning, kompost, aske og andre materialer. Pressefoto

På standen vises også den klassiske K85, der er en kombineret spreder til jordbrugskalk, handelsgødning, kompost, aske og andre materialer.

- K-sprederne er bygget til mange års problemfri drift, og kan afhængigt af udstyr sprede kalk i op til 16 meters bredde og handelsgødning op til 36 meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bredal vil øge produktionen af gødningsspredere markant

Se også:

Bredal vil øge produktionen af gødningsspredere markant

Demonstration af præcisionsgødskning

Som noget nyt deltager i Bredal i årets maskindemonstrationer på messen. Det foregår klokken 14 både den 26. og 27. juni, hvor den liftophængte F4-gødningsspreder og dens kvaliteter bliver demonstreret og dokumenteret.

- Med stort fokus på principperne bag præcisionsjordbrug og fordelene ved at anvende det i praksis forventer Bredal stor interesse for maskindemonstrationerne.

Bredal er repræsenteret i Sverige med et landsdækkende forhandlernetværk, der omfatter syv forhandlere med i alt 18 afdelinger.