Lyt til artiklen:

Stor efterspørgsel på Danfoils nye sprøjter

00:00
Hastighed: ???x
02:22

Der er fart på hos Danfoil i denne tid. Efterspørgslen har været stigende trods et generelt vigende marked, fortæller Danfoil i en pressemeddelelse.

- Det er rigtig rart at mærke den enorme efterspørgsel vi oplever efter vores nye produktlinjer, vi har arbejdet intensivt på de sidste fire år - så nu skal vi høste frugterne af det hårde arbejde, siger Martin Dyhrman Sørensen, direktør for Danfoil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter flere års udviklingsarbejde er de første ConCorde 4 med den nye SilverGider 36m bom nemlig begyndt at rulle ud af fabrikken i Svenstrup, og ordrebogen for 2024 er næsten fuld.

rich-media-2
Danfoils direktør, Martin Dyhrman Sørensen. Foto: Danfoil.

- Vi arbejder kraftigt på at øge vores produktionskapacitet for at imødegå den forøgede efterspørgsel, det er lidt specielt i et marked der generelt er præget af stor nedgang. Men det er ekstremt positivt og tegner rigtigt godt for fremtiden, siger Martin Dyhrman Sørensen.

Danfoil har også netop offentliggjort regnskabet for 2023. Det bærer igen præg af investeringer i udviklingsarbejdet. På driften hæver man resultatet med omtrent 300.000 krone til 1,3 millioner kroner før finansielle udgifter.

- Vi har brugt rigtigt mange penge på udvikling igen i 2023, men det er med åbne øjne og ud fra en klar strategisk disponering om at satse på den lange bane, siger Martin Dyhrman Sørensen.

Ud over de mange nye sprøjter har fabrikken i Svenstrup også godt gang i salget af de renoverede sprøjter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Danfoil har hjemme i Svenstrup. Foto: Danfoil.

Danfoil har siden 2014, hvor man introducerede DSC styringen, udviklet så tingene var bagud kompatible.

Det betyder, at de fabriks renoverede sprøjter, Danfoil sælger i dag, faktisk er bedre end første gang de forlod fabrikken - og det er der mange landmænd som godt kan se en god forretning i.

De fabriksrenoverede sprøjter leveres med 1 års garanti, og med den gode after-sales service Danfoil er kendt for.

- Vi har mange første gangs kunder der starter med en brugt sprøjte, og så bytter til en spritny efter nogle år - der er en rigtig god måde at komme i gang på, siger Martin Dyhrman Sørensen.