I dag er der stadig gang i oprydningsarbejdet hos Foersom Bioenergi ved Tarm i Vestjylland. Det er ni dage siden, at der skete det, som ikke måtte eller burde kunne ske; den ene af de to gylletanke kollapsede, og der gik hul på den anden, og dermed strømmede 16.000 kubikmeter gylle ud i området.
- Det kører sådan set planmæssigt, og vi fortsætter med at rydde op, og så skal vi have set på nogle forsikringsspørgsmål. Der er det selvfølgelig helt afgørende at få klarlagt, hvad der egentlig er sket, og hvad årsagerne er, siger Hans Duus Jørgensen, der er bestyrelsesformand for Foersom Bioenergi.