Jordskat bidrog i 1994 indirekte med en væsentlig finansiering af landbrugets organisationer, og udsigt til en afskaffelse fik landbrugets top til at acceptere en pesticidafgift, som kunne skaffe tilsvarende finansiering.
Omtrent sådan lød en kras og omfattende kritik i Maskinbladet i slutningen af maj 1994 fra en af landbrugets daværende stærke stemmer, gårdejer Rasmus Kristensen, Aagaard ved Ringsted.
Han havde haft topposter i dansk landbrugs organisationer og blandt andet været medlem af Landbrugsraadet.
Rasmus Kristensen var stærkt kritisk over for Landbrugsraadets præsident H.O.A. Kjeldsen og Dansk Familielandbrugs formand, Peder Thomsen, som i forhandlinger med daværende landbrugsminister Bjørn Westh (S) havde givet accept af at indføre en såkaldt grøn afgift - en pesticidafgift.
Prisen for deres accept var, at de i samme ombæring blev stillet i udsigt, at jordskatterne ville blive afskaffet. En ren afskaffelse af jordskatten havde ifølge Rasmus Kristensen givet landbrugets organisationer en vis bekymring, fordi organisationerne dermed ville miste 180 millioner kroner, som blev tilbageført til erhvervet fra jordskatternes provenu.
Han så derfor en klar sammenhæng mellem landbrugets holdning til de to emner og mere end antydede, at organisationsformændene reelt var tilfredse med, at der skulle indføres en pesticidafgift, fordi en ny pesticidafgift kunne redde organisationernes økonomi. Afgiften ville nemlig sjovt nok sende samme beløb retur til erhvervet, som organisationerne stod til at miste ved afskaffelsen af jordskatterne.
Rasmus Kristensen sagde ligeud i Maskinbladet, at organisationerne ikke kan undvære jordskatterne, og at landbruget derfor gik med til en pesticidafgift, fordi den ville redde organisationsapparatet - Axelborg og Skejby - og han sagde, at når princippet først er indført, slipper vi ikke af med det igen.
- Dette tilbageførselsprincip har været årsagen til, at vi har fået opbygget et alt for stort og bureaukratisk organisationsapparat, sagde han blandt andet dengang i 1994.
30 år senere kan vi konstatere, at jordskatten ikke er afskaffet, og vi har også en pesticidafgift.
Og nu tales der om at indføre en CO2-afgift, hvoraf en del af provenuet også skal tilbageføres
Problemstillingen om penge retur til erhvervet, når det pålægges nye byrder, er åledes ikke ny.
Hvordan modellen for den nye CO2-tilbagebetaling kommer til at se ud anno 2024, er endnu uvist. Men princippet om at menige landmænd skal betale skat for at finansiere puljer, som kan støtte organisationer, forskning eller andre kollektive udgifter, lever således fortsat.
