Lyt til artiklen:

Regeringen vil fortsat tvinge danske landmænd til braklægning

00:00
Hastighed: ???x
01:44

EU afskaffede i april den tvungne fireprocents-braklægningsordning, som har været gældende i Danmark i de seneste to dyrkningssæsoner, men aldrig nåede at træde i kraft i det øvrige EU.

Ordningen blev sat på stand by, da fødevareforsyning kom mere i fokus efter Ruslands invasion af Ukraine.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men i Danmark blev braklægningskravet indført og fastholdt, fordi den brede politiske landbrugsaftale gav alle aftaleparter vetoret mod enhver ændring. Og derfor kunne den danske regering ikke få fuld opbakning til at sætte ordningen på stand by.

Samme udfordring gør sig også gældende nu, da EU har afskaffet fire procents brak som et krav.

Og derfor har fødevareminister Jacob Jensen (V) sagt til netmediet Altinget, at regeringen vil fastholde kravet om fire procent brak i Danmark

- Det er mere ambitiøst at fastholde et krav end at gøre det gennem en frivillig ordning, siger Jacob Jensen til Altinget.

Ifølge Effektivt Landbrug kan regeringen dog ikke fastholde brakkravet uden godkendelse i EU, og ifølge advokat med speciale i EU-ret, Han Sønderby Christensen, Sønderby Legal, vil regeringen dog få svært ved at få et særligt dansk brakkrav godkendt i EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han forklarer til Effektivt Landbrug, at lempelsen på EU-niveau blandt andet begrundes med hensynet til erhvervets vilkår, og derfor vil en dansk fastholdelse af kravet om brak i realiteten være en produktionsstraf, og et krav om en ekstra reduktion målrettet danske landmænd vil have "klare ekspropriative træk".