Lyt til artiklen:

Tre dage med markbrugets seneste landvindinger

00:00
Hastighed: ???x
02:08

17.000 besøgte ifølge arrangørerne DLG Feldtage på godset Brockhof i tyske Erwitte i løbet af arrangementets tre dage, hvor cirka 370 udstillere fra 18 lande deltog. Gæsterne kom fra 45 forskellige lande.

Det store besøgstal og både udstillernes og gæsternes internationale profil har ifølge arrangørerne bekræftet arrangementets position som et internationalt mødested for professionelle inden for markbruget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De besøgende kunne blandt andet se nærmere på nye strategier og innovative tiltag, som fremmer effektiv og bæredygtig planteavl i fremtiden.

- Krav om øget produktivitet, klimaændringer og digitalisering bidrager til, at planteavl gennemgår en transformationsproces verden over. Nye dyrknings- og planteværnsstrategier, udvikling af robuste nye sorter, og ny landbrugsteknologi, robotteknologi og kunstig intelligens giver redskaber til at gøre moderne planteavl både effektiv og bæredygtig, sagde Tobias Eichberg, administrerende direktør for DLG Service GmbH og ansvarlig for messer og udstillinger i DLG (den tyske landbrugsorganisation), som står bag DLG Feldtage sammen med Ministeriet for Landbrug og Forbrugerbeskyttelse i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Han siger, at tilbagemeldingen fra udstillerne har været, at de var meget tilfredse med de besøgendes faglighed og professionalisme.

- Fremskridt inden for planteavl kunne ses overalt på DLG Feldtages område, siger Dr. Lothar Hövelmann, administrerende direktør for DLG.

rich-media-2
DLG Feldtage viste mange nye opfindelser, som kan bringe plantavlen op på et helt nyt niveau i fremtiden. Pressefoto.

Han bemærkede det høje niveau af kreativ ekspertise på DLG Feldtage, hvor der var mange imponerende bud på håndtering af klimaændringernes udfordringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og han konstaterede, at mønstergenkendelse og fortolkning af plantesygdomme og patogener bliver stadig mere præcise og også hurtigere.

- Sammen med fleksibel applikationsteknologi tager dette planteværn til et helt nyt niveau, siger han.