Ingeniører efterlyser vandstrategi

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, mener, at udfordringer med forurenet grundvand er stigende.

Flere end 300 vandboringer er ifølge foreningen lukket siden 1999 grundet pesticid- og PFAS-forurening. Og foreningen siger, at 90 procent af drikkevandet i de ni hovedstadskommuner indeholder et eller flere miljøfremmede stoffer.

FRI har udarbejdet en rapport om pesticidfund i drikkevandsboringer, og på den baggrund efterlyser foreningen en samlet dansk vandstrategi for at beskytte grundvandet.

Lang rensetid

Problemet med PFAS og pesticider i grundvandet er ifølge FRI, at de er svære at finde og dyre at fjerne.

- Rensetiden for forurenet grundvand er mellem 30 og 60 år, før det er rent nok som drikkevand igen, oplyser foreningen, som derfor kræver udfordringen handling allerede nu, for at sikre fremtidige generationer adgang til rent drikkevand.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører har rapporten State of the Nation 2024 med titlen "Vand & Miljø" peget på særligt to grundvandsløsninger som led i en samlet vandstrategi for Danmark.

- For det første skal Danmark investere i avancerede vandrensningssystemer til vandværkerne, der kan rense det forurenede grundvand løbende. For det andet skal vi beskytte de grundvandsdannende områder i Danmark gennem fredninger, så fremtidig nedsivning kan forhindres, lyder anbefalingen i en pressemeddelelse.

- Rent grundvand er helt essentielt for vores samfund. Selv med investeringer i avanceret vandrensning og beskyttende tiltag som for eksempel grundvandsparker, vil det tage mellem 30 og 60 år, før vi igen har rent drikkevand i mange af de drikkevandsboringer, der er ramt af forurening i dag. Det er uholdbart, og der skal handles nu, siger Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Samtænkning

- EU's Vandirektiv fra 2021 kræver bedre vandkvalitet i EU og herunder i Danmark. Ifølge FRI vil det koste godt 25-30 milliarder kroner at sikre en god tilstand for drikkevandsforsyningen i Danmark. De kommende grundvandsindsatser kan med fordel samtænkes med andre klima- og omstillingstiltag, der er på tegnebrættet. Især oprettelsen af beskyttelsesområder ved grundvandsdepoter kan med fordel anvendes til skovrejsning, biodiversitetsprojekter, solcelleparker eller landvindmøller med mere, så lodsejerne fortsat kan anvende deres jorde. I april 2024 indgik Folketinget et forlig om oprettelsen af Grøn Fond, der har øremærkede midler til sikring af rent drikkevand, håndtering af PFAS, skovrejsning med mere, skriver FRI i en pressemeddelelse.

Grundvandsparker

- Med oprettelsen af Grøn Fond har vi fået nogle øremærkede midler i spil, men det er langt fra nok. Udviklingen på området går fortsat alt for langsomt. Den er reelt set gået i stå. Fra 2025 kan kommuner nu udstede påbud til udlægning og drift af grundvandsbeskyttelse, og det er et fint lille værktøj, men det er heller ikke nok. Vi skal begynde at etablere egentlige grundvandsparker med baggrund i den nationale grundvandskortlægning, og vi skal have meget mere grundvandsovervågning end vi har i dag, mens vi skal forny de forældede vandværker og så sørge for at få indført avanceret vandrensning. Inden det er for sent, lyder rådene fra Henrik Garver.

Hertil anbefaler FRI, at man investerer massivt i øget cybersikkerhed af danske vandværker. Vandsektoren er en yderst samfundskritisk sektor, da vand er afgørende for samfundet på alle niveauer. Endelig peger FRI på, at man bør begynde at se på, hvordan der kan tiltrækkes flere til job i vandsektoren, da der er stor mangel på eksperter til både drift og udvikling af sektoren.