Lyt til artiklen:

Justeret CO2-afgiftsmodel kan spare samfundet penge og beskytte klimaet

00:00
Hastighed: ???x
02:24

I en artikel i DM BIO foreslår formandskabet for De Økonomiske Råd, repræsenteret af professorerne Carl-Johan Dalgaard, Mette Ejrnæs, Lars Gårn Hansen og Jakob Roland Munch, at Svarer-udvalgets model 2 kan justeres, så den giver samme kompensation til landmændene, men med færre omkostninger for samfundsøkonomi og klima.

De betegner det som en fjerde vej, da Svarer-rapporten destillerede deres forslag ned til tre modeller.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den består ifølge forfatterne af en variant af model 2, hvor kompensationen hvert år bliver beregnet med udgangspunkt i antal dyr og hektar, bedriften havde i produktion i 2023, i stedet for det aktuelle antal dyr og hektar i produktion.

"Ved at basere kompensationen på historiske data får landmanden ikke længere en tilskyndelse til at opretholde klimabelastende produktion. Hvis for eksempel antallet af køer reduceres, vil der fortsat udbetales samme kompensation, fordi den beregnes ud fra antal køer i 2023 og ikke det aktuelle antal køer i produktion", lyder det i artiklen.

Kompensationsmodel

Således modvirker kompensationen ifølge dem ikke længere drivhusgasafgiftens incitament til at reducere den klimabelastende produktion, og kapital og arbejdskraft vil i stedet bevæge sig mod mindre klimabelastende produktion i andre sektorer, som det også sker i model 1.

For at landmanden skal være lige så godt stillet som i model 2 eller 3, skal kompensationen ifølge forfatterne sikre samme indkomstniveau, men uden behov for tilskud til at opretholde klimabelastende produktion eller dyre reduktionstiltag som pyrolyse.

Denne kompensationsmodel sikrer landmandens indkomst som i model 2 eller 3, samtidig med at omkostningerne for samfundsøkonomien, skatteborgerne og klimaet reduceres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den justerede model baseret på historiske data skal sikre, at landbruget betaler samme afgift som andre sektorer, som skal føre til omkostningseffektiv omstilling efter 2030.

Læs mere om forslagene til en justeret klimamodel her