Det er stadig et uklart, hvad årsagen til, at en 8.000 kubikmeter stor reaktortank styrtede sammen hos Foersom Biogas i weekenden. Hverken bestyrelsesformanden, indsatslederen eller formanden for Biogas Danmark har hørt om tidligere tilfælde, hvor en stor gylletank på et biogasanlæg er kollapset.
- Vi er alle sammen overraskede og chokeret. Sådan et uheld har vi aldrig tidligere hørt om, og derfor skal der selvfølgelig kigges meget på, hvad det er for en tanktype, og om der er noget, vi kan lære, siger Henrik Høegh, der er formand for Biogas Danmark.





