- Intet galt i brugen af Tylan

Når antibiotika-resistens i fødevarer er på dagsordenen, har dansk landbrug ofte måttet stå for skud.

Det var dog ikke udelukkende tilfældet, da 240 forskere, læger, dyrlæger og lovgivere fra hele verden i sidste uge var samlet i Købehavn for i fire dage at drøfte de øgede resistensproblemer, der ses verden over.

Konferencen indeholdt mange spændende foredrag og gav sågar danske lovgivere belæg for, at den danske lovgivning er på rette spor, og at Danmark er i front, hvad angår forskning i antibiotika-resistens.

Derudover fik DMAs (Danish Meat Association) repræsentant på mødet bevis for, at der ikke er nogen grund til yderligere at jagte landbruget for brugen af makrolider som for eksempel Tylosin.

Tylosin var tidligere en af de mest benyttede vækstfremmere i svineproduktionen, og efter landbrugets stop af brugen af antibiotiske midler som vækstfremmere er Tylosin fortsat meget benyttet som terapeutisk middel.

Fra 70 til 13 procent resistens

- Vi har observeret, at resistente bakterier efter brugen af Tylosin til svin er faldet fra 70 til 13 procent, efter at vi stoppede med at bruge stoffet som vækstfremmer. Faldet har været så markant, selv om vi i svinebroduktionen fortsat bruger meget Tylosin, men nu kun til terapeutisk behandling, fortæller Lis Alban, chefforsker, dyrlæge ph.d. hos DMA.

- Det nye var, at en forsker på konferencen kunne klarlægge hvorfor. Der er altså stor forskel på, om makrolider som Tylosin bruges som vækstfremmer, hvor grisene påvirkes over lang tid, eller om der er tale om en kortvarig terapeutisk behandling i forbindelse med en sygdom.

- Det er en viden, som vi kan bruge, når vi skal rådgive beslutningstagere, siger Lis Alban.

Ingen grund til flere regler

Den nye viden kommer meget passende for dansk svineproduktion, fordi der har været et pres på lovgiverne for at lægge yderligere begrænsninger på brugen af for eksempel Tylosin.

- Med det fald i resistens, vi har konstateret, og med den viden, der ligger bag dette fald, er der ingen grund til at indføre flere regler for brugen af makrolider. Der er intet galt i at bruge Tylosin terapeutisk, konkluderer Lis Alban.

- Tylosin er et billigt produkt, det virker, og dyrene vil gerne æde det.

13 procent resistente bakterier lyder for mange stadig voldsomt?

- Brugen af antibiotika vil altid medføre en vis resistens. Man skal vælge det præparat, der har mindst påvirkning af dyr og mennesker, og 13 procent resistente bakterier kan man godt leve med, særligt når det er et fald fra 70, siger Lis Alban og tilføjer:

- I sammenligning med andre lande ligger vi med 13 procent meget lavt.

Slagter hygiejnisk

Den danske slagtehygiejne er også medvirkende til, at 13 procent resistens er fuldt acceptabelt.

- De bakterier, der er tale om, er de sygdomsfremkaldende Campylobacter, og de forsvinder for en stor dels vedkommende under slagteprocessen, fordi der på slagterierne gøres en stor indsats for at slagte hygiejnisk.

- Og de bakterier, der slipper igennem slagteprocessen, forsvinder, når grisene køres gennem køletunnellen, hvor der sker en overfladefrysning. Derfor er Campylobacter stort set kun et fjerkræ-problem, siger Lis Alban.

”Sidste-chance-medicin”

Der er dog andre typer antibiotika som kinoloner, der let gør bakterier resistente.

Det er bekymrende, fordi kinoloner er et bredspektret middel, man gerne vil bruge som ”sidste-chance-medicin” til behandling af alvorligt syge mennesker.

- Derfor er der i Danmark en begrænsning i anvendelsen af kinoloner til produktionsdyr, så også på det punkt er den danske lovgivning på plads, siger Lis Alban.

Forbud vil være en katastrofe

På konferencen frikendte en engelsk forsker dog landbruget for at være årsag hertil.

- Den engelske professor sagde, at det var et resultat af udbredt brug af cephalosporiner til mennesker, fortæller Lis Alban.

I dansk landbrug er der i 2007 brugt 129 kg cephalosporiner, hvilket i et notat til Folketingets fødevareudvalg er betegnet som ”et forsvindende lille forbrug” i forhold til det totale antibiotikaforbrug til svin på godt 100 ton.

Forbruget af cephalosporiner til mennesker i Danmark er mere end 10 gange højere.

- Min kommentar er, at de paktiserende dyrlæger skal være tilbageholdne med at bruge så potente stoffer som cephalosporiner til almindelige infektioner, siger Lis Alban.

- Der er nogle, der ønsker cephalosporiner forbudt til produktionsdyr. Det mener jeg, ville være en katastrofe, men cephalosporiner bør kun bruges, når det er absolut nødvendigt, siger DMA-dyrlægen.

Det kan gå galt, men hvor galt?

Dyrlæge Lis Alban er en af dem, der til daglig skal vurdere, hvad ny viden skal omsættes til i dagligdagens behandling af produktionsdyrene i dansk landbrug.

Og ud fra den vinkel var hun ikke imponeret over forskernes fremlæggelser på resistens-konferencen i København.

- Det er meget få af de projekter, vi hørte om, hvor man havde set resultaterne i relation til ”den virkelige verden”, siger Lis Alban.

- Det er meget fint, at man laver laboratorieforsøg, der viser, at man kan overføre en resistens fra én slags bakterie til en anden, og man kan gentage det 1.000 gange og konkludere, at der er en mulig overførselsrisiko.

Det er for unuanceret

- Men hvad betyder det i hverdagen? Hvor stor er risikoen? Kan man gøre noget ved det? Og er det farligt? Det kan forskerne ikke svare på. De kobler ikke deres resultater til den virkelige verden.

- Vi har brug for at vide, hvor stor sandsynligheden er for, at det sker i besætningerne.

- Men hvis vi spørger til betydningen, så henholder forskerne sig til forsigtighedsprincippet og svarer, at det potentielt kan være farligt, og at landbruget derfor stort set ikke bør bruge antibiotika. Det er for unuanceret, siger DMAs chefforsker.

- Derfor efterlyser jeg, at man forholder sig mere til de praktiske realiteter, så vi i landbruget kan bruge resultaterne, lyder det fra Lis Alban.